Søg efter en samtale i Beskeder på Mac
Du kan nemt finde en helt bestemt samtale ved at søge efter noget tekst, motiver på billeder eller en persons navn eller ved at bruge et smart søgeforslag. Resultater er organiseret i samtaler, samarbejde, links, fotos, lokaliteter og dokumenter. Matchende udtryk i en samtale vises med fed skrift.
Gå til appen Beskeder på Mac.
Klik i søgefeltet i øverste venstre hjørne af indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Vælg et smart søgeforslag: Vælg en samtale, et foto, en lokalitet og andet for hurtigt at gå til en samtale.
Skriv søgekriterier: Skriv det, du søger efter (f.eks. et ord eller et udtryk), og vælg derefter et filter – det vises under søgefeltet – eller tryk på Retur.
Du kombinerer søgekriterier ved at tilføje et andet søgeord eller filter.
Tip: Du kan også søge efter tekst eller objekter (f.eks. “bil” eller “skole”) på et billede.
Når du vælger et resultat, åbnes udskriften til samtalen på søgeresultatets placering.
Hvis du vil starte en ny søgning, skal du slette teksten fra søgefeltet eller klikke på .