Indstil iPhone til at modtage sms-beskeder på Mac
Indstil din iPhone, så du kan modtage og sende sms- og mms-tekstbeskeder på din Mac. Når du har indstillet din iPhone, vil en sms, som du modtager på iPhone, også vises på din Mac. Når du sender en besked til en ven, der bruger en anden telefon end iPhone, vil din besked desuden blive sendt som en sms i stedet.
Vigtigt: Hvis du vil sende og modtage sms'er og mms'er på din Mac, skal din iPhone bruge iOS 8.1 eller en nyere version, og både din iPhone og din Mac skal være logget ind på iMessage med det samme Apple-id. Se Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad, iPod touch og dit Apple Watch.
På din iPhone skal du gå til Indstillinger > Beskeder.
Tryk på Videresendelse af sms.
Tip: Hvis du ikke kan se Videresendelse af sms, skal du kontrollere, at du er logget ind på iMessage med det samme Apple-id på både din iPhone og din Mac.
Slå din Mac til på listen over enheder.
Åbn Beskeder på din Mac .
Der vises en aktiveringskode på seks cifre.
Skriv koden på iPhone, og tryk derefter på Tillad.
Se afsnittet Beskeder i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du har en enhed, der ikke har den nyeste version af iOS eller iPadOS, kan du hente brugerhåndbogen fra Apples supportwebsted med brugerhåndbøger.