Gem eller slet beskedsamtaler i Beskeder på Mac
Beskeder arkiverer dine samtaler, så selvom du slukker Mac eller begynder at bruge en anden enhed, kan du fortsætte, hvor du slap. Du kan indstille Beskeder til at arkivere en samtale eller slette den, når du lukker samtalen. Hvis du indstiller Beskeder til automatisk at arkivere samtaler, kan du lukke en samtale og genoptage den senere og have en komplet og intakt samtalehistorik.
I Beskeder på Mac, skal du gøre et af følgende:
Gem samtaler automatisk: Vælg Beskeder > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg “Gem historik, når samtaler bliver lukket”.
Vælg, hvor længe beskeder skal bevares: Vælg Beskeder > Indstillinger, og klik på Generelt. Klik derefter på lokalmenuen “Bevar beskeder”, og vælg en indstilling.
Vigtigt: Hvis du vælger en anden indstilling end Uendeligt, bliver dine samtaler (herunder alle bilag) automatisk fjernet, når den angivne periode er slut.
Luk en samtale: Bevæg markøren hen over samtalen, og klik derefter på .
Bemærk: Hvis samtaler arkiveres automatisk, kan du gendanne en lukket samtale ved at skrive en ny sms til personen eller gruppen.
Luk alle samtaler: Hvis samtaler arkiveres automatisk, skal du trykke på Alternativ-Skift-Kommando-W.
Slet en samtale: Vælg en samtale, og vælg derefter Arkiv > Slet samtale. Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du også skubbe til venstre med to fingre på samtalen i indholdsoversigten og derefter klikke på Slet.
Hvis du bruger Beskeder i iCloud og sletter en samtale på din Mac, slettes den på alle dine enheder, hvor Beskeder i iCloud er slået til.
Hvis du ikke længere vil modtage beskeder i en virksomhedschat, skal du slette samtalen. Du kan også slå meddelelser fra.
Slet enkelte beskeder i en samtale: Vælg en eller flere beskeder (herunder sms’er, fotografier, videoer, arkiver, weblinks, lydklip og emoji) i udskriften, og tryk derefter på Slet.
Slet alle beskeder uden at lukke en samtale: Vælg Rediger > Slet udskrifter.