Slet beskeder og samtaler i Beskeder på Mac
Beskeder gemmer automatisk dine samtaler, så selvom du slukker Mac eller begynder at bruge en anden enhed, kan du fortsætte, hvor du slap. Du kan vælge at slette beskeder eller hele samtaler.
Slet en besked
I Beskeder på Mac vælger du en samtale.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Hvis du er begrænset til at sende og modtage beskeder til og fra bestemte personer, vises et timeglassymbol ud for de personer, du ikke kan sende beskeder til.
Du kan slette en eller flere beskeder på følgende måder:
Slet beskeder: Vælg en eller flere beskeder (herunder sms’er, fotografier, videoer, arkiver, weblinks, lydbeskeder og emoji) i udskriften, og tryk derefter på Slet.
Slet alle beskeder i en samtale: Vælg Rediger > Slet udskrifter.
Alt indholdet i udskriften fjernes, men samtalen er stadig i din indholdsoversigt.
Du kan indstille, hvor længe du vil beholde beskeder. Vælg Beskeder > Indstillinger, klik på Generelt, og klik derefter på lokalmenuen “Bevar beskeder”, og vælg en mulighed.
Vigtigt: Hvis du vælger en anden indstilling end Uendeligt, bliver dine samtaler (herunder alle bilag) automatisk fjernet, når den angivne periode er slut.
Slet en samtale
Bemærk: Du kan ikke gendanne en slettet samtale.
I Beskeder på Mac vælger du en samtale.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Hvis du er begrænset til at sende og modtage beskeder til og fra bestemte personer, vises et timeglassymbol ud for de personer, du ikke kan sende beskeder til.
Du kan slette en samtale på følgende måder:
Slet en tom samtale: Flyt markøren hen over en tom samtale, og klik derefter på knappen Luk .
Slet en samtale: Vælg en samtale, og vælg derefter Arkiv > Slet samtale. Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du også skubbe til venstre med to fingre på samtalen i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Slet .
Hvis du bruger Beskeder i iCloud og sletter en samtale på din Mac, slettes den på alle dine enheder, hvor Beskeder i iCloud er slået til. Se Brug Beskeder i iCloud.
Hvis du ikke længere vil modtage beskeder i en virksomhedschat, skal du slette samtalen. Du kan også slå notifikationer fra.