Administrer en gruppesamtale i Beskeder på Mac
Efter du har sendt en besked til en gruppe personer, kan du omdøbe gruppen, føje personer til eller fjerne personer fra samtalen eller forlade gruppen.
Føj et navn og et fotografi til gruppen
Du kan sende en besked til en gruppe personer og derefter give gruppesamtalen en navn, så det bliver nemmere at holde styr på og finde den.
Vælg en gruppesamtale i programmet Beskeder på din Mac.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Klik på knappen Oplysninger , klik på “Skift gruppenavn og -foto”, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Gruppenavn: Skriv det gruppenavn, du vil have vist.
Fotografi: Du kan blandt andet vælge et farverigt monogram, et standardfotografi eller en personlig Memoji.
Klik på OK.
Føj en deltager til en gruppesamtale
Du kan føje personer til eller fjerne personer fra en gruppesamtale, også efter at samtalen er startet.
Bemærk: Du kan kun føje personer til en gruppesamtale. Du kan ikke tilføje andre til en samtale med en enkelt person.
Vælg en gruppesamtale i programmet Beskeder på din Mac.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Klik på knappen Oplysninger , og klik derefter på Tilføj medlem.
Skriv kontaktoplysningerne på den person, du vil tilføje.
Du kan ikke tilføje en person, der er underlagt tidsgrænserne for kommunikation i Skærmtid.
Fjern en deltager fra en gruppesamtale
Du kan kun fjerne en deltager fra en gruppesamtale, hvis der er mindst tre andre deltagere, eksklusive dig selv.
Vælg en gruppesamtale i programmet Beskeder på din Mac.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Klik på knappen Oplysninger, , ctrl-klik på den deltager, du vil fjerne, og vælg Fjern fra samtale. Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du også skubbe til venstre med to fingre på deltageren og derefter klikke på Fjern.
Forlad en gruppesamtale
Når du er færdig med at chatte med din gruppe, kan du forlade gruppesamtalen.
Hvis du vil forlade en gruppesamtale, skal der være mindst tre andre deltagere.
Vælg en gruppesamtale i programmet Beskeder på din Mac.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Klik på knappen Oplysninger, , rul ned til bunden, og klik derefter på Forlad denne samtale.
Hvis du vil blive i gruppesamtalen, men ikke længere vil modtage notifikationer om beskeder, skal du vælge afkrydsningsfeltet Skjul advarsler.