Send kvitteringer for læste beskeder i Beskeder på Mac
Du kan sende kvitteringer for læste beskeder, så de personer, som du har en samtale med, ved, hvornår du har læst deres beskeder.
Du kan sende kvitteringer for læste beskeder i alle samtaler eller kun i en samtale. Hvis du slår kvittering for læste beskeder til for alle samtaler, kan du stadig slå dem fra i en enkelt samtale – og omvendt.
Send kvitteringer for læste beskeder til en samtale
I Beskeder på Mac vælger du en samtale.
Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke i feltet Søg i øverste venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotografier m.m.
Hvis du er begrænset til at sende og modtage beskeder til og fra bestemte personer, vises et timeglassymbol ud for de personer, du ikke kan sende beskeder til.
Klik på knappen Oplysninger i øverste højre hjørne, og vælg derefter Send kvitteringer for læste beskeder.
Send kvitteringer for læste beskeder til alle samtaler
I Beskeder på din Mac skal du vælge Beskeder > Indstillinger og derefter klikke på iMessage.
I vinduet Indstillinger skal du vælge “Send kvitteringer for læste beskeder”.