Kontroller en e-mailkontos server til udgående post i Mail på Mac
Hvis du ikke kan sende e-mails fra en e-mailkonto, kan du kontrollere kontoens Mail-server for at sikre dig, at du bruger den rigtige server.
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg Mail > Indstillinger, klik på Konti, og vælg en konto.
Klik på Serverindstillinger, klik på lokalmenuen til den udgående konto, og vælg Rediger SMTP-serverliste.
Gennemse oplysningerne om serveren, og rediger indstillingerne efter anvisningerne fra udbyderen af din e-mailkonto.
Fjern ikke en server, som bruges af en konto, medmindre du er klar til at tilføje en anden server, som kontoen kan bruge.
Test de ændringer, du foretager, ved at sende en besked til dig selv.
Når du vælger en anden server til en konto, bruger alle andre beskeder, du sender fra kontoen, også denne server, indtil netværksstatus ændres. Status kan ændres, når du flytter fra et netværk til et andet (f.eks. fra arbejde til hjem), eller hvis Mac går på vågeblus, og vågeblus afbrydes i et andet netværksmiljø.