Skift avancerede indstillinger til Reklamepost i Mail på Mac
Brug de avancerede indstillinger til Reklamepost i Mail til at ændre de kriterier, beskeder skal opfylde, før de identificeres som reklamepost, og hvad der derefter skal ske.
Du kan ændre indstillingerne i appen Mail på din Mac ved at vælge Mail > Indstillinger, klikke på Handlinger til reklamepost, vælge afkrydsningsfeltet “Udfør specielle handlinger” og derefter klikke på Avanceret.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Beskrivelse | Skriv navnet på din specielle handling. | ||||||||||
Hvis “en eller flere af” eller “alle” følgende betingelser er opfyldt | Vælg, om en besked skal opfylde en eller flere betingelser eller alle de betingelser, du anfører, og brug derefter lokalmenuerne til at indstille betingelserne. Hvis du har undtaget beskeder fra reklamepostfiltrering i indstillingerne til Reklamepost, vises betingelserne for undtagelserne, og muligheden “alle” vises på lokalmenuen. Tilføj eller fjern en betingelse ved at klikke på eller i enden af en række. | ||||||||||
Udfør følgende handlinger | Brug lokalmenuerne til at anføre de handlinger, der skal udføres, når en besked opfylder de betingelser, du har indstillet. Du kan f.eks. oprette en handling ved at vælge Flyt besked på den første lokalmenu og derefter vælge en postkasse på den anden lokalmenu. Tilføj eller fjern en handling ved at klikke på eller i enden af en række. |