
Sorter automatisk indgående e-mails i Mail på Mac
Du kan oprette smarte postkasser, der automatisk organiserer e-mailbeskeder i en enkelt postkasse på basis af de kriterier, du anfører. En smart postkasse kan f.eks. vise alle de beskeder, du modtager om et bestemt projekt, uanset hvilke postkasser de ligger i.
Tip: Mail indeholder en smart standardpostkasse, der hedder I dag, som viser e-mails, du ser i løbet af dagen. Hvis den ikke vises i indholdsoversigten i Mail, skal du flytte markøren til Smarte postkasser og klikke på
.
Opret smarte postkasser
Gå til appen Mail
på din Mac.Vælg Postkasse > Ny smart postkasse.
Skriv et navn til den smarte postkasse.
Angiv kriterierne.

Indstil den første betingelse: Klik på den første lokalmenu, vælg en mulighed (f.eks. Fra, Emne eller “Afsender er medlem af gruppen”), og gør derefter betingelsen færdig ved at bruge de andre viste menuer og felter (de kan skifte efter dit valg på den første lokalmenu).
Hvis du f.eks. vælger Fra, kan du vælge “indeholder” eller “begynder med” på den anden lokalmenu og derefter skrive navnet på en afsender i tekstfeltet. Hvis du vælger “Afsender er medlem af gruppen” på den første lokalmenu, kan du vælge navnet på en gruppe på den anden lokalmenu.
Tilføj eller fjern betingelser: Klik på
for at indstille yderligere betingelser. Du fjerner en betingelse ved at klikke på
. Indstil flere betingelsers omfang: Hvis du har to betingelser eller flere, vises en lokalmenu, hvor du kan vælge, om en e-mail skal opfylde en eller flere eller alle betingelserne for at blive inkluderet i den smarte postkasse.
Inkluder beskeder fra postkassen Papirkurv eller Sendt: Vælg afkrydsningsfeltet for at inkludere e-mails i disse postkasser i din smarte postkasse.
Klik på OK.
Når du vælger den smarte postkasse i indholdsoversigten, vises en liste med de e-mails, der opfylder postkassens kriterier.
Hvis du vil slette en smart postkasse, skal du vælge den og derefter vælge Postkasse > Slet postkasse. De e-mails, du fik vist i den smarte postkasse, slettes ikke.
Rediger smarte postkasser
Gå til appen Mail
på din Mac.Dobbeltklik på en smart postkasse i indholdsoversigten i Mail (eller vælg en, og vælg derefter Postkasse > Rediger smart postkasse).
Rediger, tilføj eller fjern betingelser, eller rediger andre kriterier.
Klik på OK.
Skift kategori for en afsender
Appen Mail sorterer automatisk dine e-mailbeskeder i kategorier, så det er hurtigere at finde og administrere beskeder (ikke tilgængeligt i alle lande eller områder). Du kan ændre kategorien for en afsender.
Primær: Find personlige beskeder og tidsfølsomme oplysninger.
Transaktioner: Hold styr på bekræftelser, kvitteringer og meddelelser om forsendelser.
Opdateringer: Følg med i nyheder, nyhedsbreve og sociale opdateringer.
Reklamekampagner: Gennemse e-mails om kuponer og salgstilbud.
Bemærk: Når en besked i kategorien Transaktioner, Opdateringer eller Reklamekampagner indeholder tidsfølsomme oplysninger, inkluderes den også på listen over beskeder i Primær.
Gå til appen Mail
på din Mac.Ctrl-klik på en besked, vælg Kategoriser afsender, og vælg en kategori.
Alle nuværende og fremtidige beskeder fra den pågældende afsender vises i den kategori, du vælger.
Brug regler til at administrere e-mails, du modtager
Du kan oprette regler, der hjælper dig med at administrere indgående e-mailbeskeder og automatisere opgaver som besvare eller slette beskeder. Du kan f.eks. oprette en regel, der fremhæver beskeder fra en bestemt person eller automatisk flytter beskeder fra din indbakke til andre postkasser. Se Skift indstillinger til Regler.