Brug AirPlay på Mac
Vis, hvad der er på din Mac Pro, på den store skærm med AirPlay-skærmdublering – eller brug AirPlay til at sende indhold til din Mac fra en iPhone, iPad eller endda en anden Mac. Hvis du vil dublere Mac Pro-skærmen på din fjernsynsskærm eller bruge HD-fjernsynet som en ekstra skærm, skal du slutte HD-fjernsynet til Apple TV-enheden og sørge for, at Apple TV-enheden er på det samme Wi-Fi-netværk som din Mac Pro. Du kan også afspille webvideoer direkte på et HD-fjernsyn uden at vise indholdet på skrivebordet – det er praktisk, når du vil afspille en film, men holde dit arbejde for dig selv.
Dubler skrivebordet ved hjælp af Skærmdublering. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på Skærmdublering , og vælg derefter din Apple TV-enhed. Når AirPlay er aktiv, bliver symbolet blåt.
Bemærk: Hvis din Mac understøtter AirPlay-skærmdublering, vises der et statussymbol for AirPlay på menulinjen på din Mac, hvis der er en Apple TV-enhed på samme netværk som din Mac. Se Brug AirPlay til at streame video eller dublere enhedens skærm.
I nogle tilfælde kan du bruge en AirPlay-skærm, selvom din computer ikke er på samme Wi-Fi-netværk som Apple TV-enheden (kaldes peer-to-peer AirPlay). Hvis du vil bruge peer-to-peer AirPlay, skal du have en Apple TV-enhed (3. generation rev. A model A1469 eller en nyere model) med tvOS 7.0 eller en nyere version.
Send indhold til din Mac fra andre enheder. Se videoer, lyt til musik og meget mere på din Mac, mens de afspilles på dine andre enheder. Dubler din iPhone- eller iPad-skærm på din Mac, eller udvid skærmen ved at bruge din Mac som sekundær skærm til apps, der understøtter det, f.eks. Keynote og Fotos. Brug din Mac som AirPlay 2-højttaler til at streame musik eller podcasts til din Mac, eller brug den som sekundær højttaler til lyd i flere rum. Din Mac fungerer med alle Apple-enheder, og det er endnu nemmere at oprette forbindelse, hvis enhederne deler det samme Apple-id.
Afspil webvideoer uden at vise dit skrivebord Når du finder en webvideo med et symbol for AirPlay , skal du klikke på symbolet og derefter vælge Apple TV-enheden.
Tip: Hvis billedet ikke passer til HD-fjernsynets skærmstørrelse, når du dublerer skærmen, skal du tilpasse skrivebordets størrelse, så du opnår det bedste billede. Klik på symbolet for AirPlay i videoen, og vælg en mulighed under “Match skrivebordsstørrelse til”.
Apple TV sælges separat på apple.com/dk, i din lokale Apple Store eller hos andre forhandlere.
Læs mere. Du kan læse mere om AirPlay i Brug AirPlay til at streame billedet på din Mac til et HD-fjernsyn i Brugerhåndbog til macOS. Du kan få mere at vide om brug af en ekstra skærm sammen med Mac Pro i Slut en skærm til Mac Pro. Hvis der er problemer, kan du se Apple-supportartiklen Hvis skærmdublering eller streaming ikke virker på din AirPlay-kompatible enhed.