Vigtige sikkerhedsoplysninger til din Mac
ADVARSEL: Hvis du ikke overholder disse instruktioner om sikkerhed, kan der opstå fare for brand, elektrisk stød eller andre personskader eller skader på din Mac mini, kabler eller anden ejendom. Læs alle nedenstående sikkerhedsoplysninger, før du tager Mac mini i brug.
Håndtering.Anbring Mac mini på en stabil og hård overflade, så der er plads til, at luften kan cirkulere under og rundt om computeren. Skub aldrig nogen genstande ind i ventilationshullerne. Din Mac mini kan tage skade, hvis du taber, brænder, laver hul i eller maser den, eller hvis den kommer i kontakt med væske, olie eller creme.
Kontakt med væske.Hold Mac mini væk fra væsker som f.eks. drikkevarer, olie og creme samt fra håndvaske, badekar, brusekabiner osv. Beskyt Mac mini mod fugt, kondens og våde omgivelser, f.eks. regn, sne og tåge.
Strøm.Du kan kun slå strømmen helt fra ved at afmontere netledningen. Sørg for, at den ene ende af netledningen er inden for rækkevidde, så du nemt kan afbryde strømmen til Mac mini, når det er nødvendigt. Afmonter netledningen (ved at trække i stikket, ikke i ledningen), og afmonter alle kabler i følgende tilfælde:
Hvis netledningen eller stikket bliver flosset eller beskadiget på anden vis.
Hvis der spildes noget på kabinettet.
Hvis Mac mini eller strømkablet udsættes for regn eller fugt.
Hvis Mac mini tabes, eller kabinettet bliver beskadiget.
Hvis Mac mini skal til service eller reparation.
Hvis du vil rengøre kabinettet (følg den anbefalede fremgangsmåde, der er beskrevet senere i dette dokument).
Strømspecifikationer:
Spænding: 100 til 240 V AC
Strøm: Maks. 2,5 A
Frekvens: 50 til 60 Hz
Høretab.Du risikerer at skade din hørelse, hvis du lytter til lyd ved en høj lydstyrke. Hvis der er baggrundsstøj, og du hele tiden lytter ved en høj lydstyrke, virker lyden måske ikke så høj, som den i virkeligheden er. Brug kun øretelefoner, hovedtelefoner eller ørestykker, der er kompatible med Mac mini. Tænd for lyden, og kontroller lydstyrken, før du sætter noget ind i øret. Se Lyd og hørelse.
ADVARSEL: For at undgå at skade hørelsen skal du ikke lytte ved høj lydstyrke i længere tid ad gangen.
Reparation.Din Mac mini må kun repareres af en uddannet tekniker eller ved at følge instruktionerne i Apples reparationsvejledning. Hvis du skiller Mac mini ad uden at følge sådanne instruktioner, kan du komme til skade eller beskadige computeren, hvilket ikke nødvendigvis er dækket af den begrænsede garanti. Reparationer udført af ikke-faglærte personer, uden at følge instruktionerne i Apples reparationsvejledning eller ved brug af inkompatible dele kan påvirke enhedens sikkerhed og funktionalitet. Hvis din Mac mini er beskadiget eller ikke fungerer korrekt, skal du kontakte Apple eller en godkendt Apple-serviceudbyder for at få hjælp. Du kan læse flere oplysninger om reparationer og service her: Reparation og service af Mac og Selvbetjeningsreparation.
Bemærk: Support til selvbetjeningsreparation er ikke tilgængelig i alle lande og områder.
ADVARSEL:
FARE VED INDTAGELSE: Dette produkt indeholder et knapcellebatteri.
Hvis det sluges, kan det medføre alvorlige skader eller DØDSFALD.
Et knapcellebatteri, der er blevet slugt, kan medføre indre ætsninger på blot 2 timer.
OPBEVAR nye og brugte batterier UDEN FOR BØRNS RÆKKEVIDDE.
Søg straks læge, hvis du tror, at et batteri kan være blevet slugt eller på anden måde er kommet ind i en persons krop.
Tag brugte batterier ud, og sørg straks for, at de bliver indleveret til genanvendelse eller bortskaffet i overensstemmelse med de gældende regler. Hold batterier væk fra børn. Batterier må IKKE smides ud sammen med husholdningsaffald eller brændes. Selv brugte batterier kan forårsage alvorlig personskade eller død. Ring til Giftlinjen for at få oplysninger om behandling. Ikke-genopladelige batterier mål ikke genoplades. Undlad at gennemtvinge afladning eller genopladning af batterierne, adskil dem ikke, opvarm dem ikke over producentens temperaturspecifikation, og brænd dem ikke. Hvis du gør det, kan det medføre personskader pga. huller, lækage eller eksplosion, der fører til forbrænding. Sørg for, at batteriernes poler (+ og -) vender rigtigt. Tag batterierne ud af udstyr, der ikke skal bruges i længere tid, og sørg straks for, at de bliver indleveret til genanvendelse eller bortskaffet i overensstemmelse med de gældende regler. Sørg altid for, at batterirummet er lukket rigtigt. Hvis batterirummet ikke kan lukkes rigtigt, skal du holde op med at bruge produktet, tage batterierne ud og holde dem væk fra børn. Mac mini indeholder et knapcellebatteri (model BR1632A), som har en nominel spænding på 3 V med et driftstemperaturområde på -40º C til +125º C.
Navigation.Kort, vejvisning og lokalitetsbaserede apps kræver datatjenester. Disse datatjenester kan ændres og er måske ikke tilgængelige i alle områder, hvilket kan medføre, at kort, kompasoverskrifter, rutevejledninger og lokalitetsbaserede oplysninger måske ikke er tilgængelige, præcise eller komplette. Sammenlign de lokalitetsbaserede oplysninger med omgivelserne, og hold øje med evt. skilte, hvis der opstår tvivl. Brug ikke disse tjenester, mens du udfører aktiviteter, der kræver hele din opmærksomhed. Overhold altid skiltningen og love og regulativer der, hvor du bruger navigation, og udvis altid almindelig sund fornuft.
Forstyrrelser af medicinske enheder.Mac mini indeholder komponenter og radioer, der udsender elektromagnetiske felter. Disse elektromagnetiske felter kan forstyrre medicinske enheder, f.eks. pacemakere og defibrillatorer. Du kan få flere oplysninger om den medicinske enhed af din læge og producenten af den medicinske enhed, og de kan også fortælle dig, om du skal sørge for at holde en god afstand mellem Mac mini og din medicinske enhed (mindst 15 cm). Hvis du har mistanke om, at Mac mini forstyrrer din medicinske enhed, skal du holde op med at bruge Mac mini og kontakte din læge og producenten af den medicinske enhed for at få flere oplysninger.
Medicinske problemer.Hvis du har et medicinsk problem, som evt. kan forværres ved brug af Mac mini (f.eks. slagtilfælde, besvimelsesanfald, overanstrengte øjne eller hovedpine), skal du rådføre dig med din læge, før du bruger Mac mini.
Gentagne bevægelser.Når du udfører aktiviteter, der gentages, f.eks. skriver eller spiller spil på Mac mini, kan du opleve ubehag i hænder, arme, håndled, skuldre, nakke eller andre dele af kroppen. Hvis du oplever ubehag, skal du holde op med at bruge Mac mini og kontakte en læge.
Aktiviteter med store risici.Din Mac mini er ikke beregnet til at blive brugt, hvor computerens svigt kan føre til dødsfald, personskader eller alvorlige miljømæssige skader.
Områder med eksplosionsfare og andre risici.Brug ikke Mac mini i områder, hvor der er eksplosionsfare – især områder, hvor luften indeholder brandbare kemikalier, dampe eller partikler (f.eks. korn, støv eller metalstøv). Hvis Mac mini udsættes for omgivelser med en høj koncentration af kemiske produkter, inklusive gasarter som f.eks. helium, kan det beskadige Mac mini eller forringe funktionaliteten. Adlyd alle skilte og instruktioner.
Australske kunder kan læse webstedet Online Safety resources.