Skift udskrivningsindstillinger på Mac, før du udskriver
Før du udskriver, skal du bruge dialogen Sidelayout til at vælge indstillinger til udskrivning af dokumentet. Dialogen Sidelayout indeholder forskellige muligheder, afhængigt af den type printer og det program du bruger.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Indstillinger | Vælg Sideattributter for at oprette indstillinger til det aktuelle dokument. |
Format til | Hvis du opretter indstillinger, du vil anvende til alle printere, skal du vælge Printer. Hvis indstillingerne er til en bestemt printer, skal du vælge printerens navn. |
Papirstørrelse | Vælg sidestørrelsen. Når du opretter et nyt dokument i dette program, formateres dokumentet automatisk, så det passer med denne sidestørrelse. |
Retning | Klik for at vælge stående (lodret) eller liggende (vandret) retning. |
Skalering | Vælg den procent, som udskriften skal formindskes eller forstørres med. Hvis du udskriver et dokument til en anden papirstørrelse end den, dokumentet blev formateret til, skal du bruge muligheden “Skaler til papir” i dialogen Udskriv. |
Når du skal udskrive dokumentet, findes der i dialogen Udskriv flere muligheder for at indstille dokumentets udseende.