Slet et arkiv fra din Time Machine-disk med sikkerhedskopier
Du kan slette alle kopier af et sikkerhedskopieret arkiv eller en sikkerhedskopieret mappe fra din Time Machine-disk med sikkerhedskopier.
Bemærk: Disse instruktioner gælder kun for sikkerhedskopier, der opbevares på en ekstern disk til sikkerhedskopier. Du kan ikke slette emner fra lokale snapshot på den interne disk.
På Mac skal du klikke på symbolet for Time Machine på menulinjen og derefter vælge Start Time Machine.
Hvis Time Machine-menuen ikke er synlig på menulinjen, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Time Machine og derefter vælge “Vis Time Machine på menulinjen”.
Brug pilene og tidslinjen i højre side af skærmen til at gennemse de sikkerhedskopier, Time Machine har oprettet.
Vælg det emne, du vil slette, klik på lokalmenuen Handling , og vælg derefter Slet alle sikkerhedskopier af [navn på emne].
Du kan bruge Finder til at flytte, kopiere eller slette mappen Backups.backupdb på Time Machine-disken til sikkerhedskopier – ligesom med andre mapper. Du kan slette mapper i mappen Backups.backupdb, men du kan ikke slette enkeltvise emner i daterede mapper.
Vigtigt: Brug ikke Terminal eller andre programmer end Finder til at flytte, kopiere eller fjerne emner fra mappen Backups.backupdb. Du må heller aldrig ændre eller slette nogen emner i biblioteket /. MobileBackups. Time Machine bruger dette bibliotek til at vedligeholde lokale snapshots, som slettes automatisk af Time Machine, når der kræves mere plads.