Hvis du ikke kan finde et arkiv på Mac
Hvis du ikke kan huske, hvor du har arkiveret et arkiv, eller det ikke vises, hvor du forventede det, kan du prøve følgende for at finde det.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Find arkiver, jeg ændrede i løbet af den sidste uge.” Læs mere om Siri.
Gør et af følgende på din Mac:
Brug Spotlight: Klik på symbolet for Spotlight på menulinjen, skriv arkivets navn i Spotlight-søgefeltet, og dobbeltklik derefter på arkivet i søgeresultaterne. Se Søg med Spotlight på Mac.
Spørg Siri: Klik på symbolet for Siri i højre side af menulinjen, bed Siri om at finde dit arkiv, og dobbeltklik derefter på arkivet i søgeresultaterne.
Vis i Finder: Klik på symbolet for Finder i Dock, klik på Seneste i Finders indholdsoversigt, og vælg derefter Oversigt > Grupper efter > Sidst åbnet. (Hvis du ikke kan se Grupper efter i menuen Oversigt, skal du vælge Oversigt > Brug grupper.)
Se listen Seneste emner: Vælg Apple > Seneste emner, og vælg derefter arkivet på listen (hvis det vises).
I nogle programmer kan du vælge Arkiv > Åbn seneste (eller en tilsvarende kommando) for at se en liste over de senest åbnede arkiver. Nogle programmer viser måske en liste over de seneste arkiver nederst på Arkivmenuen i stedet.
Når du har fundet dokumentet, kan du mærke det eller trække det til en ny placering.