Hvis en FireWire-enhed ikke virker med Mac
Hvis en FireWire-enhed ikke virker korrekt, kan du prøve følgende løsningsforslag:
Kontroller strøm og kabler: Sørg for, at alle FireWire-enheder er tændt og alle kabler er tilsluttet. Hvis enheden skal bruge en netledning, skal du sørge for, at nedledningen er tilslutte.
Undersøg, om der mangler software: Sørg for, at evt. software, som fulgte med enheden, er installeret. Se efter den nyeste software på producentens websted.
Kontroller serieforbundne enheder: Hvis enheden er i en række af enheder, der er forbundet med hinanden, og kun en af enhederne er sluttet direkte til en FireWire port , skal du sørge for, at alle enhederne, undtagen den, der er sluttet direkte til porten, har deres egen netledning. (Og hvis den enhed, der er sluttet direkte til porten kræver en netledning, skal du også have en.) Hvis det ikke virker, kan du prøve at slutte enheden direkte til computeren.
Kontroller, at enheden vises i Oplysninger om system: Vælg Apple > Om denne Mac på din Mac-computer. I det vindue, der vises, skal du klikke på Oversigt og derefter klikke på knappen Systemrapport.
Åbn Oplysninger om system for mig
I det vindue, der vises, skal du se, om FireWire-enheden vises under Hardware på listen til venstre. Hvis enheden vises, men ikke virker, skal du se efter flere oplysninger om fejlfinding i dokumentationen til enheden.
Genstart programmer: Slut og genstart eventuelle programmer, der bruger enheden.
Start Mac igen: Vælg Apple > Start igen.
Hvis disse forslag ikke virker, skal du læse oplysninger om fejlfinding i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller bede forhandleren om hjælp.