Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Oplad Magic Keyboard, Magic Mouse 2 eller Magic Trackpad 2 med Mac
Når du slutter et Apple Magic Keyboard, en Magic Mouse 2 eller et Magic Trackpad 2 til din Mac, oplades enheden automatisk.
Slut den ene ende af et Lightning til USB-kabel til dit Magic Keyboard, din Magic Mouse 2 eller dit Magic Trackpad 2 og den anden ende til USB-porten på din Mac. Afhængigt af din Mac har du muligvis brug for en adapter, som kan købes i en Apple Store eller på apple.com.
Du kan bruge et Magic Keyboard eller Magic Trackpad 2, mens det er sluttet til din Mac, men du kan ikke bruge Magic Mouse 2, mens dens ladekabel er tilsluttet.
Når tastaturet, musen eller pegefeltet er opladt, modtager du en meddelelse på skærmen om, at du kan afmontere kablet og bruge enheden trådløst.