Introduktion til samarbejde i Keynote til iCloud
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele en henvisning til din Keynote til iCloud-præsentation. Delte præsentationer og alle ændringer af dem arkiveres i iCloud, og ændringerne vises i præsentationen, mens de laves.
Som ejer af præsentationen kan du styre, hvem der kan åbne den, og hvad de kan gøre:
Præsentationsadgang: Du kan sende et link, som alle kan bruge til at åbne præsentationen. Eller du kan invitere bestemte personer, der skal logge ind med deres Apple-id for at åbne præsentationen.
Redigeringstilladelse: Du kan vælge, om andre kan foretage ændringer af præsentationen, eller om de kun kan se den.
iCloud-krav
Hvis du indstiller adgang til, at alle med henvisningen kan åbne din præsentation, har de ikke brug for en iCloud-konto eller et Apple-id for at kunne se eller redigere den delte præsentation.
Hvis du kun inviterer bestemte personer til at samarbejde om din præsentation, skal de være logget ind med et Apple-id og have iCloud Drive slået til for at se eller redigere præsentationen. Se Accepter en invitation til at samarbejde.
Minimumsystemkrav
Personer, som du deler med, skal have en af følgende for at se eller redigere en delt præsentation:
En Mac med macOS Catalina 10.15 eller nyere og Keynote 11.1 eller nyere
En iPhone med iOS 13.1 eller nyere og Keynote 11.1 eller nyere
En iPad med iPadOS 13.1 eller nyere og Keynote 11.1 eller nyere
En Mac- eller Windows-computer med en understøttet browser
Hvis du har en Android-enhed eller en iPhone eller iPad, der ikke overholder minimumssystemkravene, kan du se, men ikke redigere præsentationen.
I Keynote til iCloud kan du invitere andre til at samarbejde om de enkelte præsentationer. Hvis du vil dele flere præsentationer samtidig, skal du bruge mappefunktionen i macOS Catalina 10.15.4, iOS 13.4 eller iPadOS 13.4 eller nyere. Du kan læse mere i Brugerhåndbog til macOS, Brugerhåndbog til iPhone eller Brugerhåndbog til iPad.
Bemærk: Hvis din præsentation er gemt i Box i stedet for iCloud, kan du stadig samarbejde ved hjælp af samarbejdsfunktionerne i Box. Se artiklen om brug af iWork med Box fra Apple-support.