Brug områdespecifik numerisk formatering i Keynote til iCloud
Du kan vælge at få vist oplysninger og formatere numeriske data i tabeller ved hjælp af reglerne for et bestemt sprog eller område. Du kan f.eks. formatere datoer i en tabel i rækkefølgen dato/måned/år eller i rækkefølgen måned/dag/år.
I præsentationsadministration skal du klikke på dit navn i øverste højre hjørne på værktøjslinjen og derefter vælge Kontoindstillinger.
Hvis du vil bruge områdespecifik formatering af data i tabeller og diagrammer, skal du klikke på den aktuelle tidszone/det aktuelle område (under Tidszone/Formater) og derefter vælge et nyt område i lokalmenuen Formater.
De konventionelle formateringsindstillinger for det valgte område vises under fanen Data i indholdsoversigten for formatering i nye præsentationer, du opretter. Du kan finde oplysninger om formatering af data i tabeller under Formater celler som valuta, datoer m.m.
Hvis du vil indstille den formatering, der bruges uden for indholdet på et lysbillede (f.eks. hvordan datoer vises i kommentarer, eller hvordan funktioner sorteres i funktionsbrowseren), skal du gøre et af følgende:
Brug formatering for det primære sprog i det valgte område: Vælg afkrydsningsfeltet "Formater skal stemme overens med sprog".
Brug formatering for et andet sprog: Vælg et andet sprog i den anden lokalmenu (kun synlig, når afkrydsningsfeltet "Formater skal stemme overens med sprog" ikke er valgt).
Disse indstillinger påvirker alle nye præsentationer. Hvis du kun vil bruge områdespecifik formatering for en bestemt ny præsentation, skal du se Opret en præsentation med formateringen for et andet sprog.
Hvis du vil ændre de formateringsregler, der bruges i en eksisterende præsentation, skal du åbne præsentationen i Keynote til Mac, iPhone eller iPad og derefter vælge Hjælp > Hjælp til Keynote (på en Mac) eller trykke på Mere > Hjælp til Keynote (på en iPhone eller iPad).