Løs præsentationskonflikter i Keynote til iCloud
Under visse omstændigheder vil en præsentation ikke længere være synkroniseret med dine computere og enheder. Hvis du f.eks. redigerer en præsentation i appen Keynote på din iPad, mens du ikke har forbindelse til internettet, og derefter redigerer den samme præsentation i Keynote til iCloud, før de seneste ændringer vises, vil der opstå en konflikt. Næste gang du åbner præsentationen, vises vinduet Løs konflikt, hvor du bliver bedt om at vælge den præsentation, du vil beholde.
Vælg den præsentation, du ønsker at beholde, i vinduet Løs konflikt.
Hvis du ikke ved, hvilken version du vil beholde, skal du vælge en præsentation og derefter klikke på Eksempel. Hvis du vil sammenligne den med en anden version, skal du vælge en anden præsentation og derefter klikke på Eksempel igen.
Eksemplet kan kun vises (du kan ikke foretage ændringer i det). Hvis du vil downloade eller udskrive en kopi, skal du klikke på knappen Værktøjer øverst i eksempelvinduet og derefter vælge en mulighed.
Klik på Bevar det valgte nederst i vinduet Løs konflikt.
Tip: Du kan også klikke på Bevar øverst til højre i den præsentation, du ser i eksempelvisning.
De præsentationer, du ikke har valgt, slettes fra alle dine computere og iOS- og iPadOS-enheder, der er indstillet til at bruge iCloud.
Hvis du stadig har problemer med at løse en konflikt, kan du gå til webstedet med support til Keynote til iCloud.