Tilføj præsentationsnoter i Keynote til iCloud
Du kan føje noter til et hvilket som helst lysbillede for at gøre det nemmere at præsentere. Når du afspiller din præsentation, kan du se dine præsentationsnoter på præsentationsskærmen.
Føj præsentationsnoter til et lysbillede
Klik på knappen Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis præsentationsnoter.
Skriv dine noter i det hvide område under lysbilledet.
I lysbillednavigatoren har miniaturerne for lysbilleder med præsentationsnoter en lille linjeret firkant øverst til højre.
Hvis du vil formatere dine noter, skal du vælge præsentationsnoteteksten og derefter bruge funktionerne i indholdsoversigten for formatering til højre.
Du kan også tilføje og redigere præsentationsnoter på præsentationsskærmen. Se Tilpas præsentationsskærmen.
Skjul præsentationsnoter
Hvis du vil have lidt mere plads at arbejde på i lysbilledlærredet, kan du skjule præsentationsnoter, mens du arbejder på præsentationen.
Klik på knappen Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Skjul præsentationsnoter.