Slet eller gendan en præsentation eller en mappe i Keynote til iCloud
Hvis du vil reducere mængden af iCloud-lagringsplads, du bruger, eller ikke længere har brug for en præsentation eller en mappe, kan du slette den. Hvis du skifter mening, kan du få slettede emner tilbage (gendanne dem) inden for 30 dage.
Vigtigt: Når du sletter en præsentation i Keynote til iCloud, bliver den også slettet fra Keynote på alle de enheder, som du har indstillet til at bruge iCloud. Hvis du har delt præsentationen, er den ikke længere tilgængelig for de personer, du har delt den med.
Slet en præsentation eller en mappe
Bemærk: Hvis du sletter en præsentation, som en anden har delt med dig, slettes den med det samme, og den kan ikke gendannes. Hvis du senere ønsker at se præsentationen igen, skal du klikke på det link, du modtog i den oprindelige invitation til samarbejde, eller bede ejeren om at sende det igen.
I præsentationsadministration skal du vælge en præsentation eller en mappe.
Klik på knappen Papirkurv på værktøjslinjen, eller tryk på Slet eller Tilbage på tastaturet.
Emnet flyttes til Slettet for nylig (i indholdsoversigten for præsentationsadministration).
Hvis du vil slette et emne permanent, så det ikke længere kan gendannes, skal du klikke på Slettet for nylig, klikke på knappen Mere på miniaturen for emnet og derefter vælge Slet.
Gendan emner, der er slettet for nylig
Du kan gendanne arkiver, du sletter fra iCloud, i 30 dage.
I præsentationsadministration skal du klikke på Slettet for nylig i indholdsoversigten.
Flyt markøren hen over en præsentation eller en mappe, klik på knappen Mere på miniaturen, og vælg derefter Gendan.
De valgte emner flyttes tilbage til den tidligere placering i præsentationsadministration (under Gennemse og Seneste).
Hvis du vil gendanne alle emner, der er slettet for nylig, på én gang, skal du klikke på Gendan alle øverst i præsentationsadministration.