Se eller rediger mobilindstillinger på iPad
Aktiver mobildatatjeneste på iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller), slå brug af mobildata til eller fra, og indstil, hvilke apps og tjenester der bruger mobildata. Hos nogle operatører kan du også ændre dit dataabonnement.
Bemærk: Kontakt udbyderen af den trådløse tjeneste for at få hjælp til mobilnetværkstjenester og fakturering.
Hvis iPad har forbindelse til internettet via mobilnetværket, vises et symbol, der identificerer mobilnetværket, på statuslinjen.
Hvis Mobildata er slået fra, bruger alle datatjenester kun Wi-Fi, inkl. e-mail, webbrowsing, push-notifikationer og andre tjenester. Hvis Mobildata er slået til, kan der påløbe udgifter til operatøren. Hvis du for eksempel bruger visse funktioner og tjenester, som overfører data, såsom Beskeder, kan det medføre yderligere betaling på dit dataabonnement.
Slå Mobildata til eller fra
Gå til Indstillinger > Mobildata, og slå derefter Mobildata til eller fra. Følgende muligheder er evt. også tilgængelige:
Overvåg og administrer din brug af mobildatanetværk: Du kan se, hvilke apps der bruger mobildata, og slå muligheden fra, hvis du vil.
Slå LTE til og fra: Hvis du slår LTE til, indlæses data hurtigere.
Slå dataroaming til og fra: Hvis du slå Dataroaming fra, undgår du operatøromkostninger, når du bruger et netværk, der stilles til rådighed af en anden operatør.
Indstil Internetdeling: Internetdeling deler internetforbindelsen på iPad med computere, iPhone og iPod touch. Se Del din internetforbindelse på iPad (Wi-Fi + Cellular)..
Slå Hjælp til Wi-fi til eller fra: Hvis Wi-Fi-forbindelsen er dårlig, bruger Hjælp til Wi-Fi mobildata til at forstærke signalet.
Bemærk: Der kan evt. påløbe ekstra udgifter ved brug af data via et mobilnetværk.
Indstil, om mobildata skal bruges til apps og tjenester
Gå til Indstillinger > Mobildata, og slå Mobildata til eller fra for alle apps, der bruger mobildata.
Hvis en indstilling er slået fra, bruger iPad kun Wi-Fi til den pågældende tjeneste.
Aktiver, se eller skift mobildatakonto
Gå til Indstillinger > Mobildata, og tryk derefter på Administrer konto [kontonavn] eller Operatørtjenester.
Lås dit SIM-kort
Hvis din enhed bruger et SIM-kort til mobildata, kan du låse kortet med et personligt identifikationsnummer (en PIN-kode) for at forhindre andre i at bruge kortet. Derefter låses kortet automatisk, hver gang du genstarter din enhed eller fjerner SIM-kortet, og du skal skrive PIN-koden. Se Sådan bruger du en PIN-kode til SIM-kortet i din iPhone eller iPad.