Brug Magic Keyboard til iPad (med indbygget pegefelt)
Du kan indtaste tekst med Magic Keyboard til iPad, og du kan bruge det indbyggede pegefelt til at styre emner på iPad-skærmen (understøttede modeller, iPadOS 13.4 og nyere versioner).
Du kan se, hvordan du tilslutter og bruger Bluetooth-versionen af Magic Keyboard, i Brug Magic Keyboard med iPad.

Tilslut Magic Keyboard til iPad
Åbn tastaturet, fold det bagover, og tilslut iPad.
iPad holdes på plads magnetisk.

Du kan justere synsvinklen ved at vippe iPad efter behov.
Bemærk: Hvis du lukker tastaturet for at dække iPad Pro 12,9" (4. generation) eller iPad Pro 11" (2. generation) under et video- eller lydopkald, forbliver opkaldet aktivt, men iPad-mikrofonerne bliver slået fra. Hvis du bruger AirPods eller andre hovedtelefoner, kan du fortsætte samtalen.
Juster tastaturets lysstyrke
Vælg Indstillinger > Generelt > Tastatur > Hardwaretastatur, og træk mærket for at justere baggrundsbelysningen i svag belysning.
Oplad iPad, mens du bruger Magic Keyboard til iPad
Slut tastaturet til en stikkontakt via USB-C-opladningskablet og USB-C-strømforsyningen, der fulgte med iPad.

Vigtigt: Magic Keyboard til iPad indeholder magneter, som holder iPad sikkert på plads. Anbring ikke kort, der indeholder oplysninger på et magnetbånd – f.eks. kreditkort eller nøglekort til hoteller – på indersiden af Magic Keyboard eller mellem iPad og Magic Keyboard, da kortene kan blive afmagnetiseret.