Lyt med AirPods på iPad
Brug AirPods til at lytte til lyd fra din iPad.
Hør det, der bliver spillet på din iPad
Sæt AirPods (en eller begge) i ørerne.
Tip: Du kan dele det, du lytter til, med en ven, der bærer AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner eller -øretelefoner. Se Del lyd med AirPods og Beats-hovedtelefoner fra iPad.
Stop lyden
Tag begge AirPods ud af ørene. Hvis du kun har en af dine AirPods i, skal du tage den ud.
Hvis du sætter en af dine AirPods i øret igen i løbet af 15 sekunder, genoptages afspilningen automatisk.
Sæt lyden på pause
Alle modeller: Mens du lytter med begge AirPods, skal du fjerne den ene. Når du sætter den i øret igen, genoptages afspilningen automatisk.
AirPods Pro: Tryk på tryksensoren på en af dine AirPods. Tryk igen for at genoptage afspilningen.
Bemærk: Hvis du trykker for længe på tryksensoren, høres et klokkespil, og støjkontrolfunktionen ændres. Hold på tryksensoren for at vende tilbage til den funktion, du ønsker, og prøv derefter at sætte afspilningen på pause eller starte den igen.
AirPods: (2. generation) Tryk to gange på en af dine AirPods. Tryk to gange igen for at genoptage afspilningen.
AirPods: (1. generation) Du kan indstille en af dine AirPods til at holde pause, når du trykker to gange på den, og genoptage afspilningen, når du trykker to gange igen. Se Juster indstillinger til AirPods med iPad.
Spring spor over
AirPods Pro: Tryk to gange på tryksensoren på en af dine AirPods for at springe frem. Tryk tre gange på sensoren for at springe tilbage.
AirPods: (2. generation) Tryk to gange på en af dine AirPods for at springe frem. Du kan indstille en af dem til at springe tilbage, når du trykker to gange på den. Se Juster indstillinger til AirPods med iPad.
AirPods: (1. generation) Du kan indstille en af dine AirPods til at springe frem eller tilbage, når du trykker to gange på den. Se Juster indstillinger til AirPods med iPad.
Skift støjkontrolfunktioner (AirPods Pro)
Åbn Kontrolcenter, hold lydstyrkeknappen nede, og vælg derefter en af følgende indstillinger nederst på skærmen:
Ophæv støj: Blokerer eksterne lyde.
Lyd fra omgivelser: Lader dig høre lyde fra omgivelserne.
Fra: Slår både Ophæv støj og Lyd fra omgivelser fra.
Tip: Du kan hurtigt skifte funktion ved at holde på tryksensoren på en af dine AirPods, indtil du hører et klokkespil. (I indstillinger kan du vælge, hvilke funktioner der skal være tilgængelige. Se Juster indstillinger til AirPods med iPad.)
Skift lydstyrke
Brug Siri, og sig f.eks. “Skru ned for lyden”. Du kan også trække lydstyrkemærket på skærmen med afspilningsmodtageren, den låste skærm eller i Kontrolcenter.
Du kan finde flere oplysninger om AirPods, herunder om rengøring og hvordan de bruges sammen med Mac og andre Bluetooth-enheder på webstedet Support til AirPods.