Indstilling af iCloud-nøglering og iCloud-adgangskoder på alle enheder
Du kan bruge iCloud-nøglering på din iPhone, iPad, iPod touch og Mac. Du kan bruge iCloud-adgangskoder på din Windows-computer. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud-nøglering og iCloud-adgangskoder, i Brug iCloud-nøglering til at holde adgangskoder, konti og meget mere opdateret med iCloud.
Du skal indstille tofaktorgodkendelse, før du kan slå iCloud-nøglering til.
Bemærk: Sørg for, at du er logget ind med samme Apple-id på alle enheder. Du kan ikke få adgang til dine oplysninger på enheder, hvor du ikke er logget ind med dit Apple-id, eller hvor funktionen iCloud-nøglering eller iCloud-adgangskoder er slået fra.
Indstil iCloud-nøglering på iPhone, iPad eller iPod touch
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
Gør et af følgende:
iOS 16, iPadOS 16 eller nyere: Tryk på Adgangskoder og nøglering, og slå derefter Synkroniser denne [enhed] til.
iOS 15, iPadOS 15 eller tidligere: Tryk på Nøglering, slå så iCloud-nøglering til.
På følgende sider kan du finde flere oplysninger om, hvordan du kan få adgang til og bruge oplysninger, der er lagret i iCloud-nøglering på din iPhone, iPad eller iPod touch:
Brugerhåndbog til iPhone: Udfyld automatisk stærke adgangskoder på iPhone, Brug loginnøgler til at logge ind på apps og websteder på iPhone og Indstil konti til e-mail, kontakter og kalendere på iPhone
Brugerhåndbog til iPad: Udfyld automatisk stærke adgangskoder på iPad, Brug loginnøgler til at logge ind på apps og websteder på iPad og Indstil konti til e-mail, kontakter og kalendere på iPad
Brugerhåndbog til iPod touch (iOS 15 eller tidligere): Udfyld automatisk stærke adgangskoder på iPod touch og Indstil konti til e-mail, kontakter og kalendere på iPod touch
Indstil iCloud-nøglering på din Mac
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13.3 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, og klik derefter på iCloud. Under Apps, der bruger iCloud skal du klikke på Adgangskode og nøglering og derefter slå Synkroniser denne Mac til.
macOS 13 til 13.2: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, og slå derefter Adgangskoder og nøglering til.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, klik på iCloud, og vælg derefter Nøglering.
På følgende sider kan du finde flere oplysninger om, hvordan du kan få adgang til og bruge oplysninger, der er lagret i iCloud-nøglering på din Mac:
Brugerhåndbog til macOS: Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger på Mac og Brug dine internetkonti på Mac.
Brugerhåndbog til Safari til Mac: Brug Autoudfyld til at indsætte brugernavn og adgangskode i Safari på Mac
Indstil iCloud-adgangskoder på din Windows-computer
Hvis du vil bruge iCloud-adgangskoder på din Windows-computer, skal du logge ind på iCloud til Windows med en konto, hvor tofaktorgodkendelse er slået til, og du skal have iOS 14, iPadOS 14, macOS 11 eller en nyere version af disse installeret på den enhed, der modtager sikkerhedskoden.
Hvis du ikke allerede har den, skal du hente iCloud til Windows. Se Apple-supportartiklen Download af iCloud til Windows.
Åbn iCloud til Windows, vælg Adgangskoder, og klik derefter på Anvend.
Hvis du vil bruge udvidelsen til iCloud-adgangskoder i en webbrowser, skal du klikke på Installer udvidelse ved siden af browserens navn og derefter følge vejledningen på skærmen.
Hvis du vil bruge dine adgangskoder, skal du gå til et websted i en understøttet browser. Du kan også åbne appen iCloud-adgangskoder for at administrere dem.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge iCloud-adgangskoder, i Autoudfyld iCloud-adgangskoder i en webbrowser på din Windows-computer og Administrer iCloud-adgangskoder på din Windows-computer i brugerhåndbogen til iCloud til Windows.