Tjek din iCloud-lagringsplads på en hvilken som helst enhed
Du kan se et diagram over, hvor meget iCloud-lagringsplads du bruger, og hvilke apps og funktioner der bruger mest lagringsplads, på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller Windows-computer.
Du får automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Du kan få mere lagringsplads ved at opgradere til iCloud+.
Om kategorier af iCloud-lagringsplads
Du kan se følgende kategorier på indikatoren for lagringsplads:
Sikkerhedskopier: iCloud-sikkerhedskopier af din iPhone, iPad eller iPod touch. Se Hvad er iCloud-sikkerhedskopiering?
Familie: Den mængde lagringsplads, der bruges af familiemedlemmer, hvis du deler et abonnement på iCloud+ med din familiedelingsgruppe. Se Brug af iCloud+ med familien.
Mail: E-mail fra dine iCloud Mail-adresser og dine tilpassede domæneadresser. Se Send og modtag iCloud Mail på alle enheder, og hold Mail-indstillingerne opdateret og Gør iCloud Mail personlig med et tilpasset e-maildomæne, og del med andre.
Beskeder: Beskeder, du sender og modtager via iMessage og eventuelle bilag. Se Hold dine beskeder opdateret med iCloud.
Fotos og videoer (eller Fotos): Fotos og videoer, der er gemt i iCloud-fotos. Se Del fotos og videoer, og hold dem opdateret med iCloud.
Dokumenter: Arkiver og oplysninger, der er gemt i iCloud Drive, samt data fra andre apps, der ikke er angivet ovenfor, f.eks. Noter, Påmindelser, Sundhed og apps fra tredjeparter. Du kan læse mere om apps, der kan lagre oplysninger i iCloud, ved at gå til Apps og funktioner, der bruger iCloud.
Andre: Du kan se Andre på en enhed med en mindre skærm, fordi der ikke er nok plads til at angive alle kategorier. Normalt vises de nøjagtige kategorinavne for de tre største lagringskategorier, og resten af kategorierne grupperes under Andre.
Se din iCloud-lagringsplads på iPhone, iPad eller iPod touch
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
Søjlediagrammet viser dit overordnede forbrug af lagringsplads.
Tryk på Administrer kontolagringsplads eller Administrer lagringsplads for flere oplysninger.
Under søjlediagrammet kan du se en liste over apps og funktioner, og hvor meget iCloud-lagringsplads de bruger. De apps og funktioner, der bruger mest lagringsplads, står øverst på listen. Du kan trykke på en app eller funktion for at se flere oplysninger.
Tjek din iCloud-lagringsplads på din Mac
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, og klik derefter på iCloud.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, og klik derefter på iCloud.
På linjen for lagringsplads vises din overordnede brug af lagringsplads.
Klik på Administrer for at få flere oplysninger.
Der vises en liste over apps og funktioner, og hvor meget iCloud-lagringsplads de bruger. De apps og funktioner, der bruger mest lagringsplads, står øverst på listen. Du kan klikke på en app eller funktion for at se flere oplysninger.
Tjek din iCloud-lagringsplads på din Windows-computer
På din Windows-computer skal du åbne iCloud til Windows og rulle ned til søjlediagrammet for at se dit overordnede forbrug af lagringsplads.
Klik på Administrer for at få flere oplysninger.
Til venstre vises der en liste over apps og funktioner, og hvor meget iCloud-lagringsplads de bruger. De apps og funktioner, der bruger mest lagringsplads, står øverst på listen. Du kan klikke på en app eller funktion for at se flere oplysninger.
Du kan også tjekke din iCloud-lagringsplads på iCloud.com.