
Fjern en enhed fra Find min iPhone på iCloud.com
Du kan bruge Find min iPhone på iCloud.com til midlertidigt at fjerne en enhed fra listen Enheder eller slå Aktiveringslås fra på en enhed, du allerede har foræret væk eller solgt.
Hvis du har indstillet tofaktorgodkendelse, men du ikke har din godkendte enhed, kan du stadig bruge Find min iPhone. Du skal blot klikke på knappen Find iPhone, når du har indtastet dit Apple-id. se Sådan logger du ind på Find min iPhone på iCloud.com.
Hvis du vil logge ind på Find min iPhone, skal du gå til icloud.com/find.
Fjern en enhed fra listen Enheder
Hvis du ikke anvender en enhed, kan du midlertidigt fjerne den fra din konto, så den ikke vises på listen Enheder. Når enheden kommer online igen, vises den på listen, hvis den har Aktiveringslås slået til (for iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller Apple Watch) eller er parret med din iOS- eller iPadOS-enhed (for AirPods eller et Beats-produkt).
Sluk enheden, eller læg AirPods ned i etuiet. Enheden skal være offline, før du kan fjerne den fra listen Enheder.
Klik på Alle enheder i Find min iPhone på iCloud.com, og vælg derefter den enhed, du vil fjerne.
Hvis du ikke kan se Alle enheder, er det, fordi du allerede har valgt en enhed. Klik på navnet på den aktuelle enhed i midten af værktøjslinjen for at se listen Enheder, og vælg derefter en ny enhed.
Klik på Fjern fra konto.

Bemærk: Du kan også fjerne din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac ved at slå iCloud helt fra på enheden. Hvis du slår iCloud fra, slås alle iCloud-funktionerne fra på enheden.
Slå Aktiveringslås fra på en enhed
Hvis du har glemt at slå Find fra, før du solgte eller bortgav din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller dit Apple Watch, kan du slå Aktiveringslås fra ved hjælp af Find min iPhone på iCloud.com.
Hvis du stadig har enheden, kan du læse artiklen Aktiveringslås til iPhone, iPad eller iPod touch, Aktiveringslås til Mac eller Om Aktiveringslås på Apple Watch fra Apple-support.
I Find min iPhone på iCloud.com skal du klikke på Alle enheder og derefter vælge den enhed, du vil slette.
Hvis du ikke kan se Alle enheder, er det, fordi du allerede har valgt en enhed. Klik på den aktuelle enheds navn midt på værktøjslinjen for at få adgang til listen over enheder, og vælg derefter en ny enhed.
Da enheden ikke er mistet, skal du ikke indtaste et telefonnummer eller en besked.
Hvis enheden er offline, slettes den, næste gang den er online. Du modtager en e-mail, når enheden er blevet slettet.
Når enheden er blevet slettet, skal du klikke på Fjern fra konto.

Alt dit indhold slettes, og en anden kan nu aktivere enheden.
Du kan også bruge Find på en hvilken som helst enhed, hvor du er logget ind med det samme Apple-id. se Brug af Find til at finde personer, enheder og genstande.