
Se dine fotos og videoer på iCloud.com
Du kan se fotos og videoer, der er gemt i iCloud-fotos, via en webbrowser.
Bemærk: Hvis du vil se fælles albums eller fotos, der er gemt i Min fotostream, skal du bruge Fotos-appen på din iPhone, se Brug iCloud med Fotos på din iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du vil se dine iCloud-links, gå til Del fotos og videoer på iCloud.com.
I Fotos på iCloud.com skal du gøre et af følgende:
Tryk på fanen Fotos for at se miniaturer af alle dine fotos og videoer.
Tryk på fanen Album, og tryk derefter på et album eller en mappe for at se indholdet.
Tryk på en miniature for at se et foto eller en video i fuld skærm.
Mens du ser på et foto i fuld skærm, kan du skubbe for at se andre fotos. Du kan også trykke på eller skubbe miniaturerne nederst på skærmen for at se andre fotos.