Brug funktionen Mistet i Find enheder på iCloud.com
Med funktionen Mistet kan du låse din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller dit Apple Watch, så andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger. Du kan slå funktionen Mistet til i Find enheder på iCloud.com.
Funktionen Mistet kræver en enhed, der overholder de minimumssystemkrav, der er anført i Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav.
Hvis du vil logge ind på Find enheder, skal du gå til icloud.com/find.
Hvad sker der, når du bruger funktionen Mistet eller låser en mistet enhed?
Du modtager en bekræftelse på e-mailadressen tilknyttet dit Apple-id.
Du kan oprette en besked for enheden, der siger, at du har mistet den, og hvordan man kan kontakte dig.
På en iPhone, iPad, iPod touch, Mac og et Apple Watch viser enheden ikke dine beskeder, og der afspilles ikke en lyd, når du modtager meddelelser eller notifikationer, eller hvis der udløses alarmer. Din enhed kan stadig modtage telefon- og FaceTime-opkald.
På en iPhone, iPad, iPod touch og et Apple Watch kan du se din enheds aktuelle lokalitet på kortet samt eventuelle ændringer i lokaliteten.
Betalingskort og andre tjenester annulleres for gældende enheder.
Slå funktionen Mistet til, eller lås en enhed
I Find enheder på iCloud.com skal du gå til listen over enheder og trykke på den enhed, som du vil indstille funktionen Mistet for eller låse.
Tryk på Marker som mistet.
Følg vejledningen på skærmen, og vær opmærksom på følgende:
Adgangskode: Hvis din iPhone, iPad, iPod touch eller dit Apple Watch har en adgangskode, skal den angives for at låse enheden op. Ellers bliver du bedt om at oprette en adgangskode nu. Hvis du vil låse en Intel-baseret Mac, skal du oprette en numerisk adgangskode, også selvom du allerede har indstillet en adgangskode på din Mac. Denne kode er forskellig fra din almindelige adgangskode og bruges kun, når du låser din Mac med Find enheder.
Familiedeling: Hvis du forsøger at aktivere funktionen Mistet for et familiemedlems iPhone, iPad eller iPod touch, og der ikke er indstillet en adgangskode for enheden, skal du indtaste adgangskoden til den pågældende persons Apple-id på denne enhed. Hvis du forsøger at låse et familiemedlems Mac, skal du indtaste adgangskoden til den pågældende persons Apple-id på denne enhed.
Kontaktoplysninger: Hvis du bliver bedt om at indtaste et telefonnummer, skal du indtaste et nummer, hvor andre kan få fat på dig. Hvis du bliver bedt om at indtaste en besked, kan du eventuelt angive, at enheden er mistet, eller hvordan man kan kontakte dig. Nummeret og beskeden vises på enhedens låste skærm.
Bemærk: Hvis du glemmer din adgangskode, eller hvis du angav en adgangskode til EFI-firmwaren på din Mac, inden du mistede den, og du derefter låste den og fandt den igen senere, kan det være nødvendigt at indlevere din Mac til et autoriseret reparationscenter for at få låst den op.
Vend tilbage til listen over enheder ved at trykke på .
Ændr dine kontaktoplysninger på en mistet enhed
Når du har markeret din iPhone, iPad, iPod touch eller dit Apple Watch som mistet, kan du opdatere dine kontaktoplysninger.
I Find enheder på iCloud.com skal du gå til listen over enheder og trykke på den iPhone, iPad, iPod touch eller det Apple Watch, som funktionen Mistet er indstillet for.
Tryk på funktionen Mistet, rediger oplysningerne, og tryk derefter på Gem ændringer.
Vend tilbage til listen over enheder ved at trykke på .
Slå funktionen Mistet fra på en iPhone, iPad, iPod touch eller et Apple Watch
I Find enheder på iCloud.com skal du gå til listen over enheder og trykke på den enhed, som funktionen Mistet er indstillet for.
Tryk på funktionen Mistet, tryk på Slå funktionen Mistet fra, og tryk derefter på Stop funktionen Mistet.
Du kan også slå funktionen Mistet fra ved at indtaste din adgangskode på enheden. Hvis du har slået Beskyttelse af stjålet enhed til på din iPhone, skal du muligvis bruge Face ID eller Touch ID.
Bemærk: Hvis nogen af dine kort blev spærret, da du satte enheden i funktionen Mistet (kredit- eller betalingskort til Apple Pay, studiekort eller ekspresrejsekort), vil du kunne bruge dem igen, når du slår funktionen Mistet fra og logger ind på iCloud igen.
Gendan adgangskoden, og lås din Mac op
Hvis du har låst en Intel-baseret Mac, kan du gendanne adgangskoden online.
I Find enheder på iCloud.com skal du trykke på den Mac, der er låst, på listen over enheder.
Tryk på Lås op, og følg derefter vejledningen på skærmen for at bekræfte din identitet med adgangskoden til dit Apple-id.
Når du har din adgangskode, skal du indtaste den på din Mac.
Hvis du har låst en Mac med Apple Silicon, skal du indtaste dit Apple-id (eller en anden arkiveret e-mailadresse eller et andet arkiveret telefonnummer) og adgangskoden for at låse den op. Se Apple-supportartiklerne Hvis du har glemt dit Apple-id og Sådan gør du, hvis du har glemt din Apple-id-adgangskode.
Hvis du ikke kan bruge funktionen Mistet, fordi Find ikke er indstillet på din mistede enhed, skal du se Apple-supportartiklen Find din mistede iPhone eller iPad med Find.