
Skift din e-mailadresse, din adgangskode eller dit profilbillede til dit Apple-id
Du bruger dit Apple-id og din adgangskode til at slå iCloud til på en enhed og logge ind på iCloud.com. Du kan ændre den e-mailadresse, der er tilknyttet dit Apple-id, ændre eller nulstille din adgangskode eller ændre profilbilledet for dit Apple-id.
Skift din e-mailadresse eller din adgangskode til dit Apple-id
Hvis du ikke længere bruger den e-mailadresse, som er tilknyttet dit Apple-id, kan du ændre den. Du kan også ændre eller nulstille adgangskoden til dit Apple-id.
Bemærk: I nogle lande og områder kan du bruge dit mobilnummer som dit Apple-id. se Apple-supportartiklen Brug af dit mobiltelefonnummer som dit Apple-id.
Gør et af følgende:
Skift dit Apple-id: Du kan ændre den e-mailadresse, der er tilknyttet dit Apple-id, på websitet for Apple-id-konti. Log ind med dit aktuelle Apple-id, og tryk derefter på knappen Rediger i afsnittet Konti. Du kan finde en detaljeret vejledning i Apple-supportartiklen Ændring af dit Apple-id.
Skift adgangskoden til dit Apple-id: Hvis du ved, hvad den aktuelle adgangskode til dit Apple-id er, og du gerne vil ændre den, kan du gøre dette fra en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac, der er logget ind med dit Apple-id. Du kan også ændre din adgangskode på websitet for Apple-id-konti. Se Apple-supportartiklen Skift af adgangskode til dit Apple-id.
Nulstil adgangskoden til dit Apple-id: Hvis du glemmer din adgangskode og vil nulstille den, skal du se Apple-supportartiklen Sådan gør du, hvis du har glemt din Apple-id-adgangskode.
Næste gang du bruger Apple-funktioner og -tjenester, der kræver et Apple-id, bliver du bedt om at logge ind med det nye Apple-id og den nye adgangskode. Se artiklen Hvor kan jeg bruge mit Apple-id? fra Apple-support
Hvis du bruger din iCloud Mail-konto sammen med en anden app til e-mails end Mail på en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac, skal du også skifte din adgangskode i denne app. Hvis du har oprettet en app-specifik adgangskode, skal du generere en ny. Se Apple-supportartiklen Brug af app-specifikke adgangskoder.
Skift af billede til dit Apple-id
Dit billede vises på din iCloud.com-startside og i Indstillinger på din iPhone, iPad eller iPod touch, i Systemindstillinger på din Mac og i iCloud-appen til Windows på din Windows-computer. Hvis du er tilmeldt Familiedeling, kan andre i familien se dit Apple-id-billede på deres liste over familiemedlemmer.
Gør et af følgende:
På din iPhone, iPad eller iPod touch: Gå til Indstillinger > [dit navn], tryk på billedet oven over dit navn, og følg vejledningen på skærmen.
På iCloud.com: Selvom du kan se dit billede på iCloud.com på en iPhone, skal du gå til iCloud.com på en Mac eller iPad for at ændre det. Gå til Kontoindstillinger, klik eller tryk på billedet ved siden af dit navn, klik eller tryk på Vælg foto, og følg vejledningen på skærmen.