MIDDEL.HVIS
Funktionen MIDDEL.HVIS returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de celler i et sæt, der opfylder en given betingelse.
MIDDEL.HVIS(test-værdier; betingelse; middel-værdier)
test-værdier: En samling, som indeholder de værdier, der skal testes. test-værdier kan indeholde alle værdier.
betingelse: Et udtryk, der sammenligner eller tester værdier og resultater i den booleske værdi SAND eller FALSK. betingelse kan indeholde operatorer til sammenligning, konstanter, sammenkædningsoperatoren &, referencer og jokertegn. Du kan bruge jokertegn i stedet for et enkelt tegn eller flere tegn i udtrykket. Du kan bruge et ? (spørgsmålstegn) til at repræsentere et tegn, en * (stjerne) til at repræsentere flere tegn og en ~ (tilde) til at angive, at det efterfølgende tegn skal matches i stedet for at blive brugt som jokertegn. betingelse kan også indeholde en REGEX-funktion i stedet for jokertegn.
middel-værdier: En valgfri samling indeholdende de værdier, der skal beregnes en middelværdi af. middel-værdier er en reference til en enkelt samling af celler, som kun må indeholde talværdier eller booleske værdier.
Noter
Hver værdi sammenlignes med betingelse. Hvis værdien opfylder betingelsestesten, inkluderes den tilsvarende værdi i middel-værdier i middelværdien.
middel-værdier og test-værdier (hvis anført) skal have samme størrelse.
Hvis middel-værdier udelades, bruges test-værdier for middel-værdier.
Hvis middel-værdier udelades eller er det samme som test-værdier, kan test-værdier kun indeholde talværdier eller booleske værdier.
Hvis der kræves mere end en betingelse eller et sæt af test-værdier, kan du overveje at bruge funktionen MIDDEL.HVISER.
Eksempler |
---|
I den følgende tabel: |
A | B | C | D | |
---|---|---|---|---|
1 | Alder | Køn | Status | Løn |
2 | 35 | G | G | 71000 |
3 | 27 | F | G | 81000 |
4 | 42 | G | G | 86000 |
5 | 51 | G | E | 66000 |
6 | 28 | G | E | 52000 |
7 | 49 | F | E | 62000 |
8 | 63 | F | G | 89000 |
9 | 22 | G | G | 34000 |
10 | 29 | F | E | 42000 |
11 | 35 | F | G | 56000 |
12 | 33 | G | E | 62000 |
13 | 61 | G | G | 91000 |
=MIDDEL.HVIS(A2:A13; “<40”; D2:D13) returnerer ca. 56857, gennemsnitslønnen for personer under 40 år. =MIDDEL.HVIS(B2:B13; “=K”; D2:D13) returnerer 66000, gennemsnitslønnen for kvinder (angivet med et “K” i kolonne B). =MIDDEL.HVIS(C2:C13; “E”; D2:D13) returnerer 56800, gennemsnitslønnen for enlige (angivet med et “E” i kolonne C). =MIDDEL.HVIS(A2:A13; “>=40”; D2:D13) returnerer 78800, gennemsnitslønnen for personer på 40 og derover. |
Eksempel med REGEX |
---|
I den følgende tabel: |
A | B | |
---|---|---|
1 | 45 | john@hansen.com |
2 | 41 | Aaron |
3 | 29 | cfriis@hansen.com |
4 | 64 | jens@hansen.com |
5 | 12 | Sarah |
=MIDDEL.HVIS(B1:B5, REGEX(“([A-Z0-9a-z._%+-]+)@([A-Za-z0-9.-]+\.[A-Za-z]{2,4})”),A1:A5) returnerer 46, middelværdien af alle cellerne i A1:A5, hvor den tilsvarende celle i B1:B5 indeholder en e-mailadresse. |