ISPMT
Funktionen ISPMT returnerer den periodiske rentedel for et lån med fast rente, hvor der sker en ens formindskelse af hovedstolen i begyndelsen af hver periode, og der foretages en rentebetaling af det udestående beløb i slutningen af hver periode. Denne funktion medfølger især af hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer. Alle argumenter er talværdier.
ISPMT(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi)
periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente indtastes som et decimaltal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%). periodisk-rente anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som tal-perioder. Hvis tal-perioder f.eks. repræsenterer måneder, og den årlige rente er 8 %, anføres periodisk-rente som 0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12). periodisk-rente kan være negativ, men det resultat, som funktionen returnerer, kan være svært at fortolke.
periode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne renten. periode skal være større end 0.
tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som periodisk-rente. tal-perioder skal være større end eller lig med 0.
nutid-værdi: Startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi formateres ofte som en valuta. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Noter
Amortiseringen af lånets hovedstol er den samme i hver periode, men renten vil blive mindre i løbet af perioden. Hvis den oprindelige hovedstol f.eks. var kr. 5.000, og lånets løbetid var 5 årlige perioder, vil afbetalingen på hovedstolen i begyndelsen af hver periode være kr. 1.000, inkl. ved begyndelsen af den første periode. Den rente, der betales i slutningen af hver periode, vil blive mindre. Det er anderledes end et almindeligt, fuldt amortiseret lån, hvor den samlede afbetaling på hovedstol og renter er konstant i hele perioden.
Den valuta, der bruges i funktionsresultatet, afhænger af indstillingerne i Sprog & område (i Systemindstillinger i macOS og i Indstillinger i iOS og iPadOS) eller i Tidszone/område i indstillingerne til iCloud.
Eksempel |
---|
Et hypotetisk fuldt amortiseret lån på kr. 200.000 (nutid-værdi er positiv, fordi det er en indgående betaling) har en årlig rente på 6 %, der skal betales månedsvis (periodisk-rente er 0,06/12) og en løbetid på 10 år (tal-perioder er 10*12). =ISPMT(0,06/12; 25; 10*12; 200000) returnerer -791,666666666667 (negativ, fordi det er udgående betalinger), den krævede renteydelse i slutningen af den første måned i det tredje år (betaling 25). |