SAMMENLIGN
Funktionen SAMMENLIGN returnerer en værdis position i en samling.
Tip: Hvis du vil foretage en udvidet søgning, der virker i alle retninger, skal du bruge XMATCH.
SAMMENLIGN(søg-efter; søg-hvor; sammenligning-metode)
søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdier eller en REGEX-streng.
søg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor kan indeholde alle værdier.
sammenligning-metode: En valgfri modalværdi, der anfører, hvordan værdisammenligning skal udføres.
find største værdi (1 eller udeladt): Find cellen med den største værdi mindre end eller lig med søg-efter. Hvis du bruger find største værdi, kan du ikke bruge jokertegn i søg-efter.
find værdi (0): Find den første celle med en værdi, der nøjagtigt svarer til søg-efter. Denne matchmetode er den bedste til at finde tekst. Hvis du bruger find værdi, kan du bruge jokertegn i søg-efter. Du kan bruge et ? (spørgsmålstegn) til at repræsentere et tegn, en * (stjerne) til at repræsentere flere tegn og en ~ (tilde) til at angive, at det efterfølgende tegn skal matches i stedet for at blive brugt som jokertegn.
find mindste værdi (–1): Find cellen med den mindste værdi større end eller lig med søg-efter. Hvis du bruger find mindste værdi, kan du ikke bruge jokertegn i søg-efter.
Noter
SAMMENLIGN virker kun på en samling, der indgår i en enkelt række eller kolonne; du kan ikke bruge den til at søge i en todimensional samling.
Cellenumre starter med 1 i den øverste eller venstre celle ved hhv. lodrette og vandrette samlinger. Søgninger udføres fra top til bund eller fra venstre til højre.
Når der søges efter tekst, skelnes der ikke mellem store og små bogstaver.
Eksempler |
---|
I den følgende tabel: |
A | B | C | D | E | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 10 | vel | 40 | ||
2 | 20 | elit | 20 | ||
3 | 30 | lorex | 30 | ||
4 | 40 | felis | 50 | ||
5 | 50 | facit | 10 |
=SAMMENLIGN(40; A1:A5) returnerer 4, fordi 40 (søg-efter) er det fjerde emne i den anførte samling (søg-hvor). =SAMMENLIGN(40; E1:E5) returnerer 1, fordi 40 er det første emne i den anførte samling. =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 1) returnerer 3, fordi 30 er den største værdi, der er lig med eller mindre end 35 (sammenligning-metode er 1, find største værdi). =SAMMENLIGN(35; E1:E5; -1) returnerer 1, fordi 40 er den mindste værdi, der er større end eller lig med 35 (sammenligning-metode er -1, find mindste værdi). =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 0) returnerer en fejl, fordi der ikke findes noget nøjagtigt match (sammenligning-metode er 0, find værdi). =SAMMENLIGN("vel";C1:C5) returnerer 1, fordi "vel" findes i den første celle i det anførte udsnit. =SAMMENLIGN("*x"; C1:C5; 0) returnerer 3, fordi "lorex", som slutter med et "x", findes i den tredje celle i udsnittet. =SAMMENLIGN("vel"; C1:D5) returnerer en fejl, fordi samlingen søg-efter kun kan indeholde en række eller kolonne. =SAMMENLIGN(REGEX("^f.*"), C1:C5,0) returnerer 4, fordi det første ord, der begynder med "f", er det fjerde emne i samlingen. |