Aktiveringslås og Find på Mac
Find indeholder en funktion, der hedder Aktiveringslås, som automatisk slås til, når du indstiller Find på din Mac. Aktiveringslås hjælper med at forhindre, at andre bruger din Mac, hvis den mistes eller bliver stjålet.
Vigtigt: Aktiveringslås findes kun på Mac-computere med en Apple T2-chip. Se Apple-supportartiklen Om Apple T2 Security-chippen.
Med Aktiveringslås er dit Apple-id og din adgangskode nødvendige, før nogen kan:
Slå Find fra på din enhed
Logge ud af din enhed
Slette og genaktivere din enhed
Hvis du mister din enhed og fjernsletter den, bliver Aktiveringslås ved med at være slået til. Dit Apple-id og din adgangskode er nødvendige for at genaktivere enheden. Hvis du nulstiller din enhed og sletter alt indhold og indstillinger, slås Aktiveringslås fra.
Hvis din Mac har flere brugere, slås Aktiveringslås kun til for den første person, der indstiller Find. Den persons Apple-id og adgangskode skal bruges til at slå Find fra, logge ud og slette din enhed eksternt.
Vigtigt: Sørg for, at du husker dit Apple-id og din adgangskode, og at din adgangskode er unik og sikker – andre bør ikke kunne gætte den. Se Apple-supportartiklen Sikkerhed og Apple-id.