Føj din Mac til Find
Du kan føje din Mac til Find for at få hjælp til at finde og beskytte den, hvis du mister den, eller den bliver stjålet.
Bemærk: Se Apple-supportartiklen Indstil Find min iPhone på alle dine enheder for en Mac med macOS 10.14 eller en tidligere version.
Hvis du er en del af en gruppe i Familiedeling, og du indstillede lokalitetsdeling med et familiemedlem, før din Mac blev mistet, kan denne person hjælpe dig med at finde den vha. Find. Se Skift indstillinger til Lokalitetsdeling i Familiedeling.
Derudover slås Aktiveringslås automatisk til for at forhindre andre i at aktivere og bruge din enhed, selvom den er slettet helt. Se Aktiveringslås og Find på Mac.
Hvis du allerede har indstillet Find på denne Mac, behøver du ikke at gennemføre denne opgave.
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Apple-id.
Åbn indstillingerne til Apple-id for mig
Hvis du ikke kan se Apple-id, skal du klikke på Log ind og derefter logge ind med dit Apple-id eller klikke på Opret Apple-id (hvis du ikke allerede har et).
Vælg iCloud i indholdsoversigten.
Vælg Find min Mac, og klik derefter på Tillad.
Når du tilføjer en Mac, bliver muligheden for at finde, låse eller slette den slået til automatisk. Derudover bliver Offline Finding slået til, så din Mac kan findes, selv når den ikke har Wi-Fi-forbindelse. Se Slå Find-muligheder til, hvis du vil slå Find offline fra.
Du finder oplysninger om, hvordan du bruger Find til andre enheder, i brugerhåndbogen til iPhone, iPad, iPod touch eller Apple Watch eller på webstedet om support til AirPods.