Krypter og beskyt en disk med en adgangskode
Når du formaterer en intern eller ekstern enhed, kan du kryptere og beskytte enheden med en adgangskode. Hvis du krypterer en intern disk, skal du skrive en adgangskode for at få adgang til disken og oplysningerne på den. Hvis du krypterer en ekstern enhed, skal du skrive adgangskoden, når du slutter enheden til computeren.
Vigtigt: Hvis du krypterer et eksternt drev, kan du ikke sluttet det til en AirPort-base til sikkerhedskopiering med Time Machine.
Hvis du vil kryptere og beskytte enheden med en adgangskode vha. Diskværktøj, skal du først slette enheden. Hvis der på enheden er arkiver, som du vil bevare, skal du kopiere dem til en anden enhed.
Vigtigt: Du kan kryptere dine data uden at slette den ved at slå FileVault til i vinduet Sikkerhed og anonymitet i Systemindstillinger. Du kan også kryptere en disk og beskytte den med en adgangskode uden at slette den ved at ctrl-klikke på disken i Finder og vælge “Krypter [navn på disk]”.
Hvis du beskytter en ekstern enhed, skal du sørge for, at den er sluttet til computeren.
Vælg Oversigt > Vis alle enheder.
Vælg den enhed, du vil kryptere, i indholdsoversigten, og læg mærke til enhedens arkivformat (enten APFS eller Mac OS - udvidet). Klik derefter på knappen Slet .
Skriv et navn til enheden.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg enten APFS (krypteret) eller Mac OS - udvidet (Journaled, krypteret).
Skriv en adgangskode, når du bliver bedt om det.
Hvis du vælger Mac OS - udvidet (Journaled, krypteret) for at forhindre, at de slettede arkiver kan gendannes, skal du klikke på Sikkerhedsindstillinger, bruge mærket til at vælge, hvor mange gange de slettede data skal overskrives, og klikke på OK.
Overskrivning tre gange opfylder det amerikanske energiministeriums krav til sikker sletning af magnetiske medier. Overskrivning syv gange opfylder det amerikanske forsvarsministeriums 5220-22-M-standard.
Klik på Slet.
Du ændrer adgangskoden til disken eller partitionen ved at vælge den i indholdsoversigten og derefter vælge Arkiv > Skift adgangskode.