Konverter et diskbillede
Konverter billedformatet og krypteringen af et diskbillede vha. Diskværktøj.
Hvis du f.eks. opretter et diskbillede med læse-/skrivetilladelser, men senere vil forhindre, at billedet ændres, kan du konvertere det til et af de skrivebeskyttede billedformater.
Vælg Billeder > Konverter, vælg det diskbilledarkiv, du vil konvertere, og klik derefter på Åbn.
Klik på lokalmenuen Billedformat, og vælg et nyt billedformat.
Skrivebeskyttet: Der kan ikke skrives til diskbilledet, og det er hurtigere at oprette og åbne det.
Komprimeret: Dataene komprimeres, så diskbilledet er mindre end de originale data. Diskbilledet er skrivebeskyttet.
Læse/skrive: Giver dig mulighed for at føje flere arkiver til diskbilledet, efter at det er oprettet.
Cd-/dvd-master Kan bruges med tredjepartsprogrammer. Inkluderer en kopi af alle sektorer på diskbilledet, hvad enten de bruges eller ej. Når du bruger et masterdiskbilledet til at oprette andre dvd'er eller cd'er, kopieres alle data nøjagtigt.
Hybridbillede (HFS+/ISO/UDF): Dette diskbillede er en kombination af diskbilledformater og kan bruges med forskellige standarder inden for arkivsystemer, f.eks HFS, ISO og UDF.
Hvis du vil ændre krypteringen, skal du klikke på lokalmenuen Kryptering og vælge en krypteringstype.
Skriv et nyt navn til billedet i feltet Arkiver som, klik på Arkiver, og klik derefter på OK.