Formater en disk til Windows-computere
Du kan formatere en disk eller enhed som en sekundær enhed til brug med det Windows-operativsystem, som du installerede på din Mac vha. Boot Camp. Du kan også klargøre en ekstern disk til en Windows-computer ved at formatere den vha. to MS-DOS-formater.
ADVARSEL: Når du formaterer en disk eller enhed, slettes alle arkiver på den. Arkiver evt. nødvendige arkiver til en anden enhed før formatering.
Vælg Oversigt > Vis alle enheder.
I indholdsoversigten skal du vælge den disk eller enhed, som du vil formatere til brug med Windows-computere.
Klik på knappen Slet , og klik derefter på lokalmenuen Format, og vælg en af følgende muligheder:
MS-DOS (FAT): Vælg, hvis diskens størrelse er 32 GB eller mindre.
ExFAT: Vælg, hvis diskens størrelse er over 32 GB.
Skriv et navn til enheden.
Den maksimale længde på enhedens navn er elleve tegn.
Klik på Slet, og klik derefter på OK.
Du kan også partitionere en disk vha. partitionstypen Master Boot Record, som er kompatibel med Windows.