![](https://help.apple.com/assets/5C072579094622C40134BD65/5C07257A094622C40134BD6C/da_DK/d50fee328241200734209e3a33831ea3.png)
Reparer en lagringsenhed i Diskværktøj på Mac
Diskværktøj kan løse visse diskproblemer – f.eks. flere programmer, der slutter uventet, et arkiv, der er ødelagt, en ekstern enhed, der ikke fungerer korrekt, eller hvis computeren ikke starter. Diskværktøj kan ikke finde eller reparere alle de problemer, som en disk kan have.
Hvis du afvikler Førstehjælp på en disk, kontrollerer Diskværktøj partitionsoversigten på disken og udfører ekstra kontrol af disken, hvorefter det kontrollerer hver enhed. Hvis du afvikler Førstehjælp på en enhed, kontrollerer Diskværktøj kun alt indholdet på den enhed.
I Diskværktøj
på din Mac skal du vælge Oversigt > Vis alle enheder.
Bemærk: Hvis du tjekker din startdisk eller startenhed, skal du genstarte computeren i macOS-gendannelse, vælge Diskværktøj i vinduet macOS-hjælpeprogrammer og derefter klikke på Fortsæt. Hvis du tjekker din startenhed (Macintosh HD), skal du sørge for også at tjekke din dataenhed (Macintosh HD - Data).
Vælg en disk eller enhed i indholdsoversigten, og klik derefter på knappen Førstehjælp
.
Hvis Diskværktøj viser en besked om, at disken er ved at svigte, skal du tage en sikkerhedskopi af dine data og udskifte disken – du kan ikke reparere den. Ellers fortsæt til næste trin.
Klik på Start, og klik derefter på Fortsæt.
Hvis Diskværktøj viser en besked om, at disken er i orden eller er blevet repareret, er du færdig. Du kan klikke på Vis info for at se flere oplysninger om reparationerne. Ellers skal du evt. gøre et af følgende.
Hvis Diskværktøj rapporterer fejl af typen “overlappet extent allocation”, er der to eller flere arkiver, der optager samme plads på disken, og mindst ét af dem er sandsynligvis ødelagt. Du skal kontrollere alle arkiver på listen over berørte arkiver. De fleste arkiver på listen har henvisninger i mappen DamagedFiles på diskens øverste niveau.
Hvis du kan erstatte et arkiv eller genoprette det, skal du fjerne det.
Hvis det indeholder oplysninger, som du skal bruge, skal du åbne det og undersøge dets data for at sikre, at de ikke er ødelagt.
Hvis Diskværktøj ikke kan reparere din disk, eller du modtager en meddelelse om, at Førstehjælp mislykkedes, skal du prøve at reparere disken eller partitionen igen. Hvis det ikke virker, skal du sikkerhedskopiere så mange af dine data som muligt, omformatere disken, geninstallere macOS og derpå gendanne dine sikkerhedskopierede data.
Hvis din Mac har et Fusion Drive, og der vises et blinkende spørgsmålstegn eller en advarsel, skal du læse afsnittet om fejlfinding i Apple-supportartiklen Om Fusion Drive – en lagringsmulighed til visse Mac-computere.
Hvis du fortsat har problemer med disken, eller hvis den ikke kan repareres, kan den være fysisk beskadiget og skal udskiftes. Der er flere oplysninger om service til din Mac i Find ud af, hvordan du får service til eller repareret din Mac.