![](https://help.apple.com/assets/5A7CCCB9680CE23F25939FF8/5A7CCCBE680CE23F2593A000/da_DK/e457c4e9cda8e4a5576ddd804215b9bb.png)
Få adgang til iCloud, Google og andre kalendere
Hvis du opbevarer kalendere i internetkonti, f.eks. iCloud, Exchange, Google, Facebook, Yahoo eller AOL, kan du bruge kontiene i Kalender på din Mac og få adgang til alle dine kalendere og begivenheder på et sted.
Tilføj en konto
Vælg Kalender > Tilføj konto, vælg kontotype og følg instruktionerne på skærmen.
Du kan få oplysninger om indstilling af en iCloud-konto i Indstil iCloud på din Mac. Du kan få oplysninger om tilføjelse af andre konti i Tilføj en konto.
Indstil dine iOS-enheder til at bruge den samme konto, så dine kalendere forbliver ajour på alle dine enheder og på Apple Watch. Der er flere oplysninger i afsnittet Introduktion i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du har en enhed, der ikke har den nyeste version af iOS, kan du hente brugerhåndbogen fra Apples supportwebsted med brugerhåndbøger.
Hver konto, du tilføjer, vises separat i indholdsoversigten. Hvis indholdsoversigten ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste eller klikke på Kalenderen på værktøjslinjen.
Hold op med at bruge en konto i Kalender
Du kan midlertidigt holde op med at bruge en konto, så dens kalendere og begivenheder ikke længere vises i Kalender på din Mac.
Vælg Kalender > Konti, vælg den konto, du vil holde op med at bruge, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet Kalender.
Hvis du vil bruge kontoen igen i Kalender, skal du vælge afkrydsningsfeltet Kalender. Kontoens kalendere og begivenheder vises igen.
Fjern en konto
Hvis du ikke længere vil bruge en konto i nogen programmer, inkl. Kalender, kan du fjerne kontoen.
Bemærk: Hvis du bruger iCloud-nøglering, og du fjerner en konto (anden end din primære iCloud-konto), bliver du spurgt, om du vil fjerne kontoen fra dine andre Mac-computere, der bruger iCloud-nøglering, eller om du bare vil slå kontoens funktioner fra på denne Mac.
Vælg Kalender > Konti, vælg den konto, du vil fjerne, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet Kalender.
Du kan se, tilføje og ændre begivenheder og besvare invitationer i programmet Kalender på alle dine enheder, der bruger de samme konti. Du kan også se, tilføje og ændre dine iCloud-kalenderbegivenheder og besvare invitationer på iCloud.com. De ændringer, du foretager, vises alle steder, så du altid har de mest aktuelle kalenderbegivenheder ved hånden. Kalendermeddelelser vises også på din Mac og andre enheder, der bruger de samme konti.
Hvis du bruger Handoff, kan du skifte mellem din Mac og andre enheder, når du opretter, ændrer eller ser på begivenheder og kalendere. Du åbner en begivenhed eller en kalender, der er overført til din Mac, ved at klikke på symbolet for Handoff Kalender, der vises i venstre side af Dock.