Hent købte og opdaterede bøger eller lydbøger i Bøger på Mac
Hvis du har købt bøger eller lydbøger fra Boghandel eller Boghandel med lydbøger på andre enheder, kan du hente og se disse køb på din Mac. Du kan også hente bøger og lydbøger, der er købt af familiemedlemmer (hvis du bruger Familiedeling), og få opdateringer.
Bemærk: Skjulte bøger eller lydbøger vises ikke og kan ikke hentes.
Hent bøger og lydbøger, du har købt på andre enheder
Du skal være logget ind på den samme Apple-konto, som du brugte til at købe eller hente bøgerne.
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på Alle (eller en anden samling) i indholdsoversigten.
Dobbeltklik på en bog eller lydbog med iCloud-statussymbolet for at hente og åbne den.
Tip: Du kan vælge, at bøger, du køber på andre enheder, automatisk hentes til din Mac. Vælg Bøger > Indstillinger i appen Bøger på din Mac, klik på Generelt, og vælg derefter “Hent nye køb automatisk”.
Hent bøger og lydbøger købt af familiemedlemmer
Du skal være logget ind på den samme Apple-konto, som du bruger til Familiedeling.
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne.
Klik på et familiemedlems navn under Familiekøb.
Klik på Bøger eller Lydbøger, og klik derefter på Alle bøger, Seneste køb eller en genre.
Klik på titlen på bogen eller lydbogen for at hente den.
Hent opdateringer til bøger eller lydbøger
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne.
Klik på Opdateringer, og klik derefter på en opdatering eller på Opdater alle.
Hent lydbøger, der er købt på audible.com
Audible er et websted fra en tredjepart, der sælger lydbøger og andre indtalte programmer.
Du kan hente emner, du har købt hos Audible, til Bøger og lytte til dem på din Mac, iPhone, iPad eller iPod touch.
Bemærk: Før du kan lytte til en lydbog fra Audibles websted, skal din computer godkendes på audible.com.
Log ind på audible.com.
Find den lydbog, du vil føje til dit bibliotek i Bøger, og klik derefter på Hent.
Åbn mappen Overførsler, find lydbogen, og gør et af følgende:
Dobbeltklik på lydbogen.
Træk lydbogen til vinduet i appen Bøger.
Vælg Arkiv > Importer i appen Bøger , gå til mappen Overførsler, vælg lydbogen, og klik derefter på Importer.
Skift indstillinger til overførsler og køb
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten. Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med din Apple-konto” for at logge ind på din Apple-konto eller oprette en.
Klik på Medier og køb til højre, og vælg muligheder på lokalmenuerne Gratis overførsler, Køb og Køb i app.
Se Administrer indstillinger til medier og køb for din Apple-konto.
Hvis du bruger iCloud til Bøger, vises bøger, lydbøger og PDF-dokumenter, som du har importeret på en anden enhed, automatisk på din Mac.