Udforsk fanen Hjem i appen Bøger på Mac
Fanen Hjem gør det nemt at læse videre, hvor du kom fra i en bog. Den indeholder også sektioner baseret på bøger, du har læst, og lydbøger, du har lyttet til. Bøger i din samling Vil læse vises i en separat sektion, så du nemt og hurtigt kan finde en ny bog, når du er færdig med en bog.
Bemærk: Du skal logge ind på din Apple-konto i Bøger og have købt mindst en bog eller lydbog for at kunne se Populært og Til dig.
Find bøger eller lydbøger på fanen Hjem
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på Hjem i indholdsoversigten, og gennemse sektionerne for at finde en bog eller lydbog, som du vil læse eller lytte til.
Klik på titlen på bogen eller lydbogen, og gør et af følgende:
Køb bogen: Klik på bogens eller lydbogens pris eller på knappen Køb.
Læs eller hør et uddrag af et emne (hvis tilgængeligt): Klik på Uddrag.
Se flere oplysninger: Rul ned for at finde en beskrivelse, kundeanmeldelser, andre bøger af samme forfatter m.m.
Få bedre anbefalinger af bøger eller lydbøger på fanen Hjem
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på Hjem i indholdsoversigten, og ctrl-klik på en bog eller lydbog.
Gør et af følgende:
Vælg Foreslå flere for at få vist flere bøger eller lydbøger, der minder om den, du valgte.
Vælg Foreslå færre for at få vist færre bøger eller lydbøger, der minder om den, du valgte.
Tip: Du kan også ctrl-klikke på et emne for at se andre muligheder som f.eks. Del og Føj til samling.