
Hent købte og opdaterede bøger eller lydbøger i Bøger på Mac
Hvis du har købt bøger eller lydbøger fra Boghandel eller Boghandel med lydbøger på andre enheder, kan du hente og se disse køb på din Mac. Du kan også hente bøger og lydbøger, der er købt af familiemedlemmer (hvis du bruger Familiedeling), og få opdateringer.
Hent bøger, du har købt på andre enheder
Du skal være logget ind på Boghandel eller Boghandel med lydbøger med det samme Apple-id, som du brugte, da du købte eller hentede bøgerne.
I programmet Bøger
på din Mac skal du klikke på Bøger i indholdsoversigten.
Vælg Oversigt > Vis iCloud-bøger.
Hvis du ser Skjul iCloud-bøger, vises bøgerne allerede.
Dobbeltklik på en bog med et iCloud-statussymbol
for at hente og åbne den.
Tip: Du kan vælge, at bøger, du køber på andre enheder, automatisk hentes til din Mac. Vælg Bøger > Indstillinger i programmet Bøger på din Mac, klik på Butik, og vælg derefter “Hent nye køb automatisk”.
Hent lydbøger, du har købt på andre enheder
Du skal være logget ind på Boghandel eller Boghandel med lydbøger med det samme Apple-id, som du brugte, da du købte eller hentede bøgerne.
I programmet Bøger
på din Mac skal du klikke på Udvalgte (under Boghandel med lydbøger) i indholdsoversigten.
Klik på Købt under Genveje til højre.
Klik på
for at hente og åbne en lydbog.
Hent bøger og lydbøger købt af familiemedlemmer
Du skal være logget ind på logget ind på Boghandel eller Boghandel med lydbøger med det samme Apple-id, som du bruger til Familiedeling.
I programmet Bøger
på din Mac skal du klikke på Udvalgte (under Boghandel eller Boghandel med lydbøger) i indholdsoversigten.
Klik på Købt under Genveje til højre.
Klik på dit navn ud for Købt, og vælg et andet familiemedlem.
Klik på iCloud-statussymbolet
til den bog eller lydbog, du vil føje til dit bibliotek.
Du bliver måske bedt om at indtaste dit Apple-id.
Hent opdateringer til bøger eller lydbøger
I programmet Bøger
på din Mac skal du klikke på knappen Hent fra iCloud
ud for Alle bøger i indholdsoversigten.
Knappen Hent fra iCloud viser tilgængelige opdateringer og bøger og lydbøger, der er blevet hentet for nylig.
Vælg bestemte bøger og lydbøger, der skal opdateres, eller klik på Opdater alle.
Hent lydbøger, der er købt på audible.com
Audible er et websted fra en tredjepart, der sælger lydbøger og andre indtalte programmer.
Du kan hente emner, du har købt hos Audible, til Bøger og lytte til dem på din Mac, iPhone, iPad eller iPod touch.
Før du kan lytte til en lydbog fra Audibles websted, skal din computer godkendes på audible.com.
Log ind på audible.com.
Find den lydbog, du vil føje til dit bibliotek i Bøger, og klik derefter på Hent.
Lydbogen hentes til mappen Overførsler.
Åbn mappen Overførsler, find lydbogen, og gør et af følgende:
Klik på lydbogen.
Træk lydbogen til vinduet med programmet Bøger.
Vælg Arkiv > Føj til bibliotek i programmet Bøger
, gå til mappen Overførsler, vælg lydbogen, og klik derefter på Tilføj.
Hentede lydbøger vises i Lydbøger i dit bibliotek i Bøger.
Skift indstillinger til overførsler og køb
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Apple-id.Klik på Medier og køb (i indholdsoversigten).
Vælg indstillinger.
Hvis du bruger iCloud til Bøger, vises bøger og PDF-dokumenter, som du har importeret på en anden enhed, automatisk på din Mac.
Skjulte bøger og lydbøger vises ikke og kan ikke hentes.