Sådan sletter du en Mac med Apple Silicon

Slet (formater) den indbyggede startdisk på en Mac med Apple Silicon.

Disse trin gælder kun for Mac-computere med Apple Silicon. Trinnene til at slette en Intel-baseret Mac er anderledes.

Inden du sletter din Mac

 


Brug Diskværktøj til at slette din Mac

  1. Start fra macOS-gendannelse: Tænd din Mac, og fortsæt med at trykke på tænd/sluk-knappen og holde den nede, indtil du ser vinduet med startindstillinger. Vælg Indstillinger, og klik derefter på Fortsæt.
    Startskærm for gendannelsestilstand med
  2. Hvis du bliver bedt om det, skal du vælge en bruger, hvis adgangskode du kender, og derefter indtaste vedkommendes administratoradgangskode. 
  3. Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste det Apple-id og den adgangskode, der tidligere blev brugt med denne Mac. Har du glemt dit Apple-id?
  4. Når vinduet Hjælpeprogrammer vises, skal du vælge Diskværktøj og klikke på Fortsæt.
    Indstillinger for gendannelse i macOS Big Sur med Diskværktøj valgt
  5. I sektionen Intern i indholdsoversigten i Diskværktøj skal du kontrollere, at du kan se enheden Macintosh HD. Kan du ikke se Macintosh HD?
  6. Hvis du tidligere har brugt Diskværktøj til at tilføje interne enheder, skal du vælge alle ekstra interne enheder i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Slet enhed (–) på værktøjslinjen for at slette dem.
    Se bort fra alle interne enheder med navnet Macintosh HD eller Macintosh HD – Data, og se også bort fra enheder i sektionerne Ekstern og Diskbilleder i indholdsoversigten.
  7. Vælg nu Macintosh HD i indholdsoversigten.
  8. Klik på knappen Slet  på værktøjslinjen, og angiv derefter et navn og format:
    • Navn: Macintosh HD
    • Format: APFS
  9. Klik på Slet enhedsgruppe.
    Vinduet Diskværktøj med
  10. Indtast dit Apple-id, hvis du bliver bedt om det. Har du glemt dit Apple-id?
  11. Når du bliver spurgt, om du er sikker på, at du vil slette denne Mac, skal du klikke på Slet Mac og start igen.
  12. Når din Mac genstarter, skal du følge vejledningen på skærmen for at vælge dit sprog.
  13. Din Mac vil nu forsøge at aktivere, hvilket kræver en internetforbindelse. Brug Wi-Fi-menuen  på menulinjen for at vælge et Wi-Fi-netværk, eller tilslut et netværkskabel.
  14. Når din Mac er aktiveret, skal du klikke på Slut, og start hjælpeprogrammer til gendannelse.
  15. Hvis du vil starte igen fra den disk, du lige slettede, skal du vælge Geninstaller macOS i vinduet Hjælpeprogrammer og derefter klikke på Fortsæt og følge vejledningen på skærmen for at geninstallere macOS.

 


Hvis du ikke kan se Macintosh HD i Diskværktøj

Din indbyggede startdisk skal være det første emne, der vises i indholdsoversigten i Diskværktøj. Den hedder Macintosh HD, medmindre du har ændret navnet. Hvis du ikke kan se den der, skal du vælge Apple-menuen  > Luk ned og derefter fjerne tilsluttede ikke-vigtige enheder fra din Mac og prøve igen.

Hvis din disk stadig ikke vises i Diskværktøj, eller hvis Diskværktøj rapporterer, at sletningen mislykkedes, skal din Mac muligvis til service. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

 


Læs mere

Udgivelsesdato: