Opgradering af din organisation til Apple Business Manager

Opgrader til Apple Business Manager for fortsat at bruge Program til tilmelding af enheder og Program for mængdekøb. Apples implementeringsordning vil fra og med den 1. december 2019 ikke længere være tilgængelig.

Hvis din organisation i øjeblikket bruger Program til tilmelding af enheder (DEP), skal du opgradere til Apple Business Manager senest den 1. december 2019. Hvis din organisation kun bruger Program for mængdekøb (VPP), kan du tilmelde dig Apple Business Manager og derefter invitere eksisterende VPP-købere til din nye Apple Business Manager-konto. 

Med Apple Business Manager kan du købe indhold og konfigurere automatisk tilmelding af enheder i en MDM-løsning (mobile device management). Apple Business Manager er tilgængelig på nettet og er udviklet til teknologiledere og it-administratorer.

Læs følgende oplysninger, før du opgraderer til Apple Business Manager.

Opgrader til Apple Business Manager

Hvis du vil opgradere til Apple Business Manager*, skal du logge ind på deploy.apple.com eller business.apple.com ved hjælp af din repræsentantkonto til Apples implementeringsordning og følge vejledningen. Denne opgraderingsproces tager kun et par minutter.

Apple Business Manager vil efter opgraderingen indeholde dine:

  • Konti
  • Brugeradgangsoplysninger  
  • MDM-servere
  • MDM-enheder
  • Servertokens
  • Enhedsordrer
  • Andre emner, der er tilknyttet din konto 

Efter opgraderingen kan du få adgang til dine data via Apple Business Manager-portalen. Efter opgraderingen har du ikke adgang til webstedet for Apples implementeringsordning.

Tilmeld dig Apple Business Manager

Hvis du vil tilmelde dig Apple Business Manager, skal du gå til business.apple.com og klikke på Tilmeld dig nu. Du skal angive oplysninger om din virksomhed, herunder dit D-U-N-S-nummer og en e-mailadresse, der ikke tidligere er blevet brugt med et Apple-id til en af Apples tjenester eller websteder.

Vælg et domæne for administrerede Apple-id'er

Når du tilmelder dig eller opgraderer til Apple Business Manager, bliver du bedt om at indtaste din organisations websted. Apple Business Manager bruger oplysningerne om webstedet som basis for standarddomænet til dine administrerede Apple-id'er. Hvis dit websted f.eks. er www.minvirksomhed.com, vises dine administrerede Apple-id'er som leder@minvirksomhed.com.

Hvis webstedets domæne er forskellig fra dit e-maildomæne, foretrækker du måske i stedet at angive dit e-maildomæne. Din Apple Business Manager-administrator kan ændre standarddomænet efter opgraderingen.

Inviter VPP-købere til Apple Business Manager

Din organisation kan have en eller flere separate VPP-konti. Når du har tilmeldt dig eller opgraderet til Apple Business Manager, kan du invitere dem til din nye Apple Business Manager-konto. Læs mere om, hvordan du inviterer VPP-købere til Apple Business Manager.

Ændringer af roller for Apple Business Manager

Apple Business Manager introducerer nogle ændringer til de roller, som du tildeler dine brugere.

Repræsentanter er nu administratorer

I Apples implementeringsordning havde en repræsentant det højeste niveau af administrativ adgang. Repræsentanter kunne acceptere vilkår og betingelser for Apples implementeringsordning på vegne af din institution. 

I Apple Business Manager kaldes denne rolle for administrator. Din organisation kan have op til fem administratorer i Apple Business Manager.

Administratorer er nu ledere

I Apples implementeringsordning var der administratorer af DEP og VPP. Efter opgradering til Apple Business Manager er de eksisterende administratorer konverteret til ledere. I tabellen nedenfor kan det ses, hvordan rollerne som administrator konverteres til roller som leder:

Rolle i Apples implementeringsordning

Rolle i Apple Business Manager

DEP-administrator

Enhedsleder

VPP-administrator

Indholdsleder

Administrator, der kan oprette og redigere andre administratorer

Personaleleder

Ingen

Medarbejder

En individuel bruger kan have flere roller i Apple Business Manager. Hvis din bruger var administrator for mere end ét program, tildeles vedkommende alle gældende roller i Apple Business Manager. Efter opgraderingen kan en administrator eller personaleleder tilføje, fjerne eller ændre rollen for en leder.

Administrerede Apple-id'er til alle roller

Første gang en tidligere repræsentant og administrator logger på Apple Business Manager, konverteres dennes Apple-id til et administreret Apple-id. Hvis personens konti ikke tidligere var indstillet med tofaktorgodkendelse, bør vedkommende indstille det på det tidspunkt. 

Læs mere

* For at opgradere til Apple Business Manager skal du bruge en Mac med Safari version 8 eller nyere eller en pc med Microsoft Edge version 25.10 eller nyere.

Udgivelsesdato: