For at kunne bruge et Suica- eller PASMO-kort med Apple Pay skal du have:
- En iPhone 8 eller iPhone 8 Plus eller en nyere model eller et Apple Watch Series 3 eller en nyere model med den nyeste version af iOS eller watchOS.
- Du kan også bruge et Suica-kort på en iPhone 7, iPhone 7 Plus eller et Apple Watch Series 2, der er købt i Japan.
- Kun ICOCA: En iPhone 8 eller iPhone 8 Plus eller en nyere model med iOS 16 eller en nyere version. Eller et Apple Watch Series 3 eller en nyere model med watchOS 8.7.1 eller en nyere version.
- Dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort føjet til appen Wallet.*
Når du føjer dit første Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort til appen Wallet, er Ekspresfunktion som standard slået til for det pågældende kort. Med Ekspresfunktion kan du bruge dit kort, uden at du skal vække eller låse op for din enhed, og uden at du skal godkende med Face ID, Touch ID eller din adgangskode.
Hvis du tilføjer flere Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort, kan du ændre, hvilket kort du har indstillet til Ekspresfunktion.
*Hvis du vil tilføje et PASMO- eller ICOCA-kort til appen Wallet, skal du indstille tofaktorgodkendelse for dit Apple-id.
Kør med offentlig transport med dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort
Du kan bruge Suica, PASMO eller ICOCA med Apple Pay for at køre med offentlig transport alle de steder, hvor du kan bruge et fysisk Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort, eller hvor der accepteres kompatible IC-kort (Integrated Circuit) eller forudbetalte kort.
Sådan kører du med offentlig transport med dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort
Med dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort indstillet til Ekspresfunktion kan du hurtigt betale for ture med blot et tryk på din iPhone eller dit Apple Watch.
- Sørg for, at enheden er tændt. Enheden behøver ikke at være forbundet til et mobil- eller Wi-Fi-netværk.
- Hold toppen af din iPhone eller Apple Watch-skærmen tæt på billetscanneren, når du går ind og ud.
- Der vises et OK og et grønt flueben på skærmen. Hvis du bruger dit Apple Watch, kan du også mærke et blødt tryk og høre et bip.
Afhængigt af din iPhone-model kan du muligvis bruge det kort, hvor du har slået Ekspresfunktion til, når din iPhone skal oplades.
Hvis du vil bruge et kort, der ikke er indstillet til Ekspresfunktion:
- På din iPhone: Godkend ved hjælp af Face ID, Touch ID eller adgangskode.
- På dit Apple Watch: Dobbeltklik på sideknappen for at få adgang til dine kort, skub ned for at vælge dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort, og godkend med din adgangskode.
Indstil dit Suica-kort til Servicefunktion
Hvis du har brug for hjælp fra en servicemedarbejder til at bruge dit Suica-kort, skal du slå Servicefunktion til på enheden, før du giver den til vedkommende.
Sådan aktiverer du Servicefunktion for dit Suica-kort på din iPhone
- Åbn appen Wallet.
- Vælg dit Suica-kort.
- Tryk på knappen Mere , og tryk derefter på Kortoplysninger .
- Slå Servicefunktion til.
Sådan aktiverer du Servicefunktion for dit Suica-kort på dit Apple Watch
- Fjern Apple Watch fra dit håndled.
- Indtast adgangskoden for at låse det op.
- Dobbeltklik på sideknappen.
- Rul ned for at vælge dit kort.
- Brug Digital Crown til at rulle ned, og tryk på Slå Servicefunktion til.
- Bed servicemedarbejderen om at holde dit ur med skærmen nedad.
Brug dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort i butikker
Du kan bruge dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort de steder, hvor du ser disse symboler:
Du skal måske vælge Suica, PASMO eller ICOCA på terminalen, når du betaler, eller fortælle ekspedienten, hvilket kort du vil betale med.
Når dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort er indstillet til Ekspresfunktion, kan du betale med Apple Pay, uden at du skal vække eller låse op for din enhed, og uden at du skal godkende handlingen eller åbne en app. Du kan endda muligvis betale, selvom din iPhone skal oplades.
- Hold toppen af din iPhone eller skærmen på dit Apple Watch tæt på den kontaktløse læser.
- Når betalingen er gennemført, vises OK og et flueben på skærmen. Hvis du bruger dit Apple Watch, kan du også mærke et blødt tryk og høre et bip.
Hvis dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort ikke er indstillet til Ekspresfunktion, skal du læse om, hvordan du betaler med Apple Pay.
Sådan tjekker du saldoen på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort
Se saldoen på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort på din iPhone eller dit Apple Watch.
På din iPhone
- Åbn appen Wallet.
- Tryk på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort for at se din aktuelle saldo.
På dit Apple Watch
- Åbn appen Wallet.
- Tryk på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort.
- Brug Digital Crown til at rulle ned for at se din aktuelle saldo.
Hvis saldoen på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort ikke opdateres
- Åbn appen Wallet på din iPhone.
- Tryk på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort.
- Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Kortoplysninger .
- Slå Servicefunktion til, og godkend med Face ID, Touch ID eller din kode.
Tryk på kortet for at slå Servicefunktion fra. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis din saldo stadig ikke opdateres.
Sæt penge ind på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort
Hvis du vil sætte penge ind på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort, skal du indstille et understøttet kreditkort eller forudbetalt kort i appen Wallet.
Sådan sætter du penge ind på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort på din iPhone
- Tryk på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort i appen Wallet.
- Tryk på Tilføj penge.
- Vælg det beløb, du vil tilføje, og tryk på Tilføj.
- Vælg det kreditkort eller forudbetalte kort, du vil betale med, og bekræft derefter transaktionen med Face ID eller Touch ID.
Sådan sætter du penge ind på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort på dit Apple Watch
- Tryk på dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort i appen Wallet.
- Tryk på Tilføj penge.
- Følg vejledningen på skærmen.
Få refusion for køb, du har foretaget med dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort ved hjælp af Apple Pay
De varer, som du har købt med et Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort via Apple Pay, skal returneres via den terminal, som de blev købt gennem, inden du bruger dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort til at foretage et nyt køb med Apple Pay.
Læs mere om, hvordan du kan få refusion for køb foretaget med et betalingskort ved hjælp af Apple Pay.
Brug appen Suica eller PASMO
Når du henter appen Suica eller appen PASMO, kan du bruge den til yderligere tjenester på dit kort. Du kan f.eks. gøre følgende:
- Oprette et nyt Suica- eller PASMO-kort
- Oprette eller ændre din pendlerplan
- Købe billet til Shinkansen eller Green Car**
- Indstille automatisk optankning (kun med View Card)
- Indstille eller ændre de meddelelser, du får fra JR East
** Du kan købe Shinkansen-billetter til Tohoku, Yamagata, Akita, Hokkaido, Joetsu og Hokuriku Shinkansen. Du kan kun købe Green Car-billetter til JR East-tog.