Sådan indstiller du Internetdeling
Hvis du ikke er inden for rækkevidde af et pålideligt Wi-Fi-netværk, kan du oprette et midlertidigt, bærbart Wi-Fi-netværk ved hjælp af Internetdeling, der bruger mobildataforbindelsen på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular).
Sådan indstiller du Internetdeling
Tryk på Internetdeling i Indstillinger. Eller tryk på Mobilnetværk og derefter Internetdeling.
Slå Andre må deltage til.
Hvis du ikke kan se indstillingen Internetdeling, skal du kontakte din operatør. Lær, hvordan du bruger Instant Hotspot til at oprette forbindelse til Internetdeling uden at indtaste en adgangskode.
Opret forbindelse til Internetdeling med Wi-Fi, Bluetooth eller USB
Når du opretter forbindelse fra en enhed til Internetdeling, viser statuslinjen et grønt . Hvis du gerne vil se de enheder, der har oprettet forbindelse til Internetdeling, kan du skubbe ned fra øverste højre hjørne af skærmen for at åbne Kontrolcenter. Antallet af enheder, der kan oprette forbindelse til Internetdeling samtidigt, afhænger af udbyderen og din iPhone-model.
Wi-Fi
Sørg for, at Internetdeling er slået til på den enhed, du opretter forbindelse til. I Indstillinger skal du trykke på Internetdeling eller på Mobilnetværk og derefter på Internetdeling. Bliv på denne skærm, indtil du har oprettet forbindelse til Internetdeling på din anden enhed.
Gå til Indstillinger på den enhed, som du vil tilslutte, og tryk på Wi-Fi.
Find din iPhone eller iPad på listen, og tryk derefter på "Internetdeling" for at oprette forbindelse. Angiv adgangskoden til Internetdeling, hvis du bliver bedt om det.
Hvis andre enheder har oprettet forbindelse til Internetdeling via Wi-Fi, kan du kun bruge mobildataforbindelsen til Internetdeling fra den enhed, der tillader andre at bruger Internetdeling.
Bluetooth
Sørg for, at din iPhone eller iPad kan findes. Gå til Indstillinger, og tryk på Bluetooth.
Bliv på denne skærm. På din Mac skal du følge disse trin for at tilslutte en Bluetooth-enhed.
USB
Sørg for, at du har enten Finder eller den nyeste version af iTunes på din Mac.
Slut din iPhone eller iPad til din computer ved hjælp af det USB-kabel, der fulgte med din enhed. Hvis du får vist advarslen "Godkend denne computer?", skal du trykke på Godkend.
Afbryd enheder
Hvis du vil afbryde forbindelsen til en enhed, skal du slå Internetdeling fra eller vælge en anden Wi-Fi- eller mobilforbindelse på den enhed, der har oprettet forbindelse til Internetdeling.
Indstil eller skift Wi-Fi-adgangskode
Du skal angive en Wi-Fi-adgangskode for at indstille Internetdeling. Tryk på Mobilnetværk i Indstillinger, og tryk derefter på Internetdeling for at indstille eller ændre din Wi-Fi-adgangskode. Eller tryk på Internetdeling, og tryk derefter på Wi-Fi-adgangskode.*
Vælg en Wi-Fi-adgangskode på mindst otte tegn. Husk at bruge ASCII-tegn. Det er alle bogstaverne fra det engelske alfabet, både store og små, tallene fra 0-9 samt nogle tegnsætningstegn. Hvis du bruger ikke-ASCII-tegn (f.eks. tegn på japansk, russisk, kinesisk og andre sprog), kan andre enheder ikke oprette forbindelse til din Internetdeling.
* Når du ændrer din adgangskode, afbrydes forbindelsen til alle tilsluttede enheder.
Få mere at vide
Visse apps og funktioner, der kræver en Wi-Fi-forbindelse, fungerer muligvis ikke, mens der bruges Internetdeling. Eksempelvis kan du måske ikke oprette en iCloud-sikkerhedskopi eller overføre billeder til iCloud-fotobibliotek eller Fotostream.
Få hjælp til Internetdeling på dine iOS- og iPadOS-enheder.