Log på iTunes Store på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac, pc eller dit Apple TV

Når du er logget ind på iTunes Store med dit Apple-id, kan du gennemse og købe musik, film og tv-udsendelser.

Dit Apple-id er den konto, som du bruger til at få adgang til Apple-tjenester som f.eks. iTunes Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime og meget mere. Læs mere om, hvordan du logger på andre Apple-tjenester.

Du har kun brug for ét Apple-id, og når du logger ind med dette Apple-id på alle dine enheder, får du adgang til alle dine køb i iTunes Store.

Få hjælp til problemer med fakturering og abonnement.

Tilgængeligheden af butikken og funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område.

iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen iTunes Store.
  2. Rul ned til bunden, og tryk på Log ind.
  3. Tryk på Brug eksisterende Apple-id, og indtast det Apple-id og den adgangskode, du bruger til iTunes Store.
  4. Tryk på OK. 

Når du logger på iTunes Store, logger du også automatisk på apps for Musik, App Store, iBooks og Podcasts på din enhed.

På din Mac eller pc

Hvis du ikke har iTunes på din computer, skal du hente den seneste version af iTunes. Følg disse trin for at logge ind:

  1. Åbn iTunes.
  2. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Log ind.
  3. Indtast det Apple-id og den adgangskode, du bruger til iTunes Store. Tryk på Retur eller Enter på tastaturet, eller klik på Log ind.

Du kan også redigere kontooplysninger i iTunes, ændre din betalingsmetode og se din købsoversigt. Du kan også gennemse og købe indhold, f.eks. musik, film, tv-udsendelser og meget mere i iTunes Store.

Du kan logge ind i App Store og iBooks Store på en Mac med det samme Apple-id, som du bruger i iTunes. Når du har åbnet den app, du vil logge ind på, skal du vælge Butik > Log ind på menulinjen øverst på skærmen.

Hvis du logger på iTunes 12.2 eller nyere og bruger tofaktorodkendelse med dit Apple-id, skal du muligvis indtaste en bekræftelseskode med din adgangskode. Du kan hente en godkendelseskode på en godkendt enhed med iOS 9 eller OS X El Capitan eller nyere og derefter indtaste din adgangskode efterfulgt af en sekscifret godkendelseskode direkte i adgangskodefeltet.

På dit Apple TV

Når du logger på iTunes og App Store på dit Apple TV, får du adgang til tv-udsendelser, film eller musik, du har købt i iTunes Store. Hvis du har et Apple TV 4K eller Apple TV (4. generation), kan du også afspille musik via dit Apple Music-abonnement.

Log ind ved at følge disse trin:

  1. Gå til startsiden, vælg Indstillinger > Konti > iTunes og App Store.
  2. Vælg Log ind, og log på med dit Apple-id og din adgangskode.

Hvis du stadig ikke kan logge ind

Hvis du har flere spørgsmål om dit Apple-id, kan du finde flere oplysninger via Apple-support.

Hvis du har abonnement på Apple Music

Hvis du har abonnement på Apple Music, kan du afspille millioner af sange* i Apple Music-kataloget. Som en del af dit abonnement kan du streame mange sange og album uden at købe dem i iTunes Store.

*Tilgængeligheden af sange kan variere, afhængigt af land eller område.

Få mere hjælp

Udgivelsesdato: