Hvad er Log ind med Apple?
Log ind med Apple er en hurtig, nem og anonym vej til at logge på tredjepartsapps og -websteder med din Apple-konto.
Om Log ind med Apple
Når du ser knappen Log ind med Apple på en deltagende app eller et deltagende websted, kan du oprette en konto med din Apple-konto. Du behøver ikke længere bruge din konto til de sociale medier, udfylde formularer eller vælge en ny adgangskode.
Log ind med Apple er udviklet helt fra bunden, så din anonymitet respekteres, og du får kontrol over dine personlige oplysninger. Det fungerer i iOS, iPadOS, macOS, tvOS og watchOS samt i enhver browser.
Anonymitet og sikkerhed
Første gang du logger ind, kan apps og websteder kun bede om dit navn og din e-mailadresse for at oprette en konto til dig.
Du kan bruge Skjul min e-mailadresse – Apples private tjeneste til videresendelse af e-mails – til at oprette og dele en unik, tilfældig e-mailadresse, der videresender e-mails til din personlige e-mailadresse. På denne måde kan du modtage nyttige beskeder fra appen uden at dele din personlige e-mailadresse. Læs mere om, hvordan Skjul mine e-mailadresse fungerer.
Log ind med Apple sporer eller identificerer dig ikke, mens du bruger dine foretrukne apps og websteder. Apple beholder kun de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at du kan logge ind og administrere din konto.
Sikkerhed er integreret i Log ind med Apple med tofaktorgodkendelse. Hvis du bruger en Apple-enhed, kan du til enhver tid logge ind og godkende igen med Face ID eller Touch ID.
Brug Log ind med Apple
Hvis du vil bruge Log ind med Apple, skal du trykke på knappen Log ind med Apple på en deltagende app eller et websted og logge ind hurtigt og sikkert med Face ID, Touch ID eller din enheds kode.
Læs mere om, hvordan du bruger Log ind med Apple på din iPhone, iPad eller i din webbrowser.
Du skal være logget ind på din Apple-konto. Du skal også have slået tofaktorgodkendelse til.
Log ind med Apple at Work & School
Log ind med Apple at Work & School giver en pålidelig, problemfri og sikker godkendelsesoplevelse i skolen eller på arbejdspladsen. Det fungerer i enhver app, der understøtter Log ind med Apple i iOS 16, iPadOS 16 og macOS Ventura eller nyere. Styring af adgang er tilgængelig i Apple Business Manager, Apple Business Essentials og Apple School Manager, så organisationens administratorer kan vælge, om brugerne kan logge ind i alle apps, der understøtter Log ind med Apple, eller kun i bestemte udvalgte apps.
Læs mere
Hvis du ikke får vist knappen Log ind med Apple, understøtter appen eller webstedet endnu ikke Log ind med Apple.
Log ind med Apple er ikke tilgængelig for børn under 13 år. Denne alder kan variere, afhængigt af land eller område. Denne aldersbegrænsning gælder ikke for administrerede konti.
Læs mere om, hvordan du administrerer de apps, som du bruger med Log ind med Apple.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.