Se efter din enhed på et kort
Du kan finde din enhed ved at logge ind på iCloud.com/find. Eller du kan bruge appen Find på en anden af dine Apple-enheder.
Hvis din iPhone, iPad eller iPod touch ikke vises på listen over enheder, er Find ikke slået til. Men du kan stadig beskytte din konto, selvom Find ikke er slået til.
Marker som mistet
Når du markerer din enhed som mistet, låser du den med en adgangskode og beskytter dine oplysninger. Dette deaktiverer også Apple Pay på den mistede enhed. Du kan vise en besked med dine kontaktoplysninger på den mistede enhed.
Meld den mistede enhed stjålet hos politiet
Politiet vil muligvis bede om enhedens serienummer.
Indsend et krav om dækning ved tyveri og tab
Hvis din mistede iPhone er dækket af AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab, skal du indsende et krav om en iPhone-erstatning.
Fjernslet din enhed
Hvis du sletter en enhed, der havde iOS 15, iPadOS 15 eller en nyere version installeret, kan du stadig bruge Find til at finde enheden eller afspille en lyd på den. Ellers kan du ikke finde enheden eller afspille en lyd, når du har slettet den.
Hvis din iPhone er dækket af AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab, skal du ikke slette din iPhone, før dit krav er godkendt.
Kontakt mobiloperatøren
Hvis den mistede enhed er en iPhone eller en iPad med mobilabonnement, skal du melde enheden stjålet eller mistet hos din mobiloperatør. Bed operatøren om at deaktivere din konto for at forhindre, at den bruges til opkald, beskeder og mobildata. Hvis din enhed er dækket som en del af dit mobilabonnement, skal du indsende et krav.
Fjern din mistede enhed fra din konto
Hvis din iPhone er dækket af AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab, skal du ikke fjerne den mistede iPhone fra din konto, før dit krav er godkendt.
Gå til appleid.apple.com for at fjerne den mistede enhed fra din liste over godkendte enheder.
AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab er ikke tilgængeligt i alle lande og områder.